60 var jo ikke nogen anvendelse af en almindelig anerkendt sxtning omejendomsret til losore. Den var i stedet en til lejligheden hidkaldt analogi fra Jvske Lovs bestemmelser om fast eiendom. Og hvad den anden begrundelse angår, sa kan den bedst tolkes som en understregning af, at der i de konkrete sager så afgjort ikke var noget hensyn til oms^etningen, som var beskyttelsesvxrdigt. At der tvzertimod forelå «ma:rkva:rdige, forvredne retsforhold» - for at bruge Mogens Koktvedgaards ord om sager af denne type fra vort århundrede'*^ - var den kobenhavnske rådstueret heller ikke blind for. Men den holdt sig alene til det processuelle. I den anden sag udtalte den som sagt, at overdrageren måtte sagS0ge erhververen og denne «fremdeles tiltale den, som han har antvordet og sat samme kxde i pant [hos], og siden den tredie eller fjerde at soge deres mand, og hver tiltaler den, som [de] har antvordet samme ka:de; og siden derom at gå, hvis [d.v.s. hvad] ret er». Nojagtig samme formel, «siden at gå derom, hvis ret er», anvendtes også i den forste sag. Begge rådstueretsdomme var derfor, med tidens terminologi, «uendelige». Denne forsigtighedsregel bundtir muligvis i, at Rådstueretten erkendte sin begramsning, når sagsogerne— som hér — var adelige. Men den er na:ppe heller uden sammenha.’ng med, at Rådstueretten kendte sme pappenheimere, når det gjaldt de sagseigte. 6. Efterspil til Guldkasdedommene Pantelånersken Lisbeth Willomsen ses i den forste Guldkxdedomportra:tteret som noget af en dubios skikkelse, der notorisk var «kommet i armod og af sin lave». Vi moder hende påny i en tredie Rettertingsdom, afsagt den 3. juli 1591, og i selskab med personer, der ligeledes vil vx-re velbekendte fra Guldkxdedommene. Af denne dom fra 1591, som Kolderup-Rosenvinge også lod trykke,"^*^ fremgår, at Kasper van der Kundtz var til stede på Rettertinget i Kolding 1 august 1590, men at han ikke fandt sig foranlediget til at oplvse, at han havde 17 led af Niels Kaas’ kxde i pant for 60 nye dalere. Da Niels Kaas i konsekvens af den anden Guldkxdedom fravindicerede Bertel Struck kxden, havde også van der Kundtz måttet afgive «sine» 17 stykker. Rådstueretten i Kobenhavn na:gtede ham andel i de 170 daler med renter, som Bertel Struck modtog ved kxdens udlevering til overdrageren. Det er denne Rådstuedom, Kasper van der Kundtz nu anfargter i 1591. Af sagen ses, at han ikke blot stod i fast förbindelse med Lisbeth Willomsen, men havde entreret med en anden fattig kvinde ved navn Karen Fribytters. Ffan havde, somdet hedder, «begx’ret af hende, at hvor hun kunne forskaffe guld og solv i pant, da ville han finde råd til penge». Og yderligere en kvinde, Lisbeth Assers, figurerer i sagen i samme rolle. Kolderup-Rosenvinge vil af sammenhxngen endda ikke udelukke, at M. Koktvcdg.i.ird, »I'.xstinktion eller t.ibstordelingx.ywmfew 1961, p. 306. J. l.. A. Kolderup-Rusenvinpe, Udvalg , I\’, pp. 308—312.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=