59 sager, som Rettertinget pådomte den 4. august 1590. Der er immervark forskel på at tilbagesoge masseprodukter som gryder, kapper og tin og på den anden side unika som kader af guld og bagre af solv. Alligevel rakker dette til at fastslå, hvad der i grunden har varet indlvsende, siden Matzen prasenterede Århus-sagen fra 1668 - nemlig at Rettertinget ikke med sine Guldkadedomme gjorde vindikation til et generelt princip i dansk ret, når der var disponeret Liretmassigt over betroet losore. Også Frederik Vinding Kruse og Thoger Nielsen har opledt eksempler fra praksis, isar fra det 18. og 19. århundrede. Resultatet er hojst tankevakkende. For mens Vinding Kruse mener at kunne tilbagevise alle forestillinger om en almmdehg vmdikationsregel i retspraksis, så finder Thoger Nielsen, at kilderne umuligt kan hare en teori om en almmdelig eksstinktionsregel. Man skulle ikke tro, at begge dele kunne vare sandt på én gang. Men hvorfor egentlig ikke? For det forste balancerer disse sager som oftest på gransen mellemejendomsret og strafferet, altså tat på området for Danske Lovs 6-17-5, hvor der vindiceres fra bedrageriske og tyvagtige besiddere, og «rene» anvendelser af Lovens 5-7—4 og 5-8-12 er vanskehge at finde. For det andet synes domstolene at bedomme de konkrete forhold i den konkrete sag uden at gore sig navnevärdige principielle overvejelser. Ja, man kan, som Vinding Kruse ärligt vedgår, konstatere «en no)e indgåen på de enkelte tilfaldes enkeltheder, derunder de omhandlede personers beskaffenhed».■*■* En karakteristik som denne kunne ligeledes träffe på Guldkadedommene — ikke mmdst når man betänker, at Stig luul 1 sin gennemgang af Hojesteretspraksis i 300 år hos retten konstaterede en slående utilbojelighed «til at give sine afgorelser et mere abstrakt mdhold end strengt nodvendigt». Det er ikke troligt, at Rettertinget som Hojesterets förgånger bar sig anderledes ad. Det er snarere en senere eftertid, som partout vil mdlase pnncipper i de to domme. Og hvilken pnncipfasthed kan vi egentlig forvente hos en fjern fortid, hvor selv Dc crsanic Radt tho Lubcck kunne finde på at tilsidesatte sit eget Fland-wahre-Hand-princip tor tale; "wann bev einem alhie et was deponiret oder niedergesetzet wird, der depositarius aber solches doKvse an emen tertius versetzet, verhypotheciret oder sonsten quovis modo \ eräussert und dann dariiber be\' uns geklaget wird, dass Wir dann nach Unsern Rechten sprechen und erkennen, dass er verus dommus sem Guth, da er es antritll, /u vmdiciren wohl belugt und der tertius ihm solches abtolgen zu lassen verbunden sev».^'’ L.vgger vi principperne til side, bliver det også mere förståeligt, at Rettertinget gav to begrundelser i 1590, hvor een havde rakt. Den torste begrundelse 4S det skete i en sag fra 1647 — at ud- som " I i . X iiulln^ Kiusf, i'joulotnsrcttcn, 111.2, pp. 1 '(i2 S. luul. 1 lojcsiercis ilomspi .iksis som i ctskili.le. I r-vk ,it I loiesiorets s ii ksomheil uulun toi pi i\.uroltin /6U/ /11’. Bai;s;c m. i I, reil.) 11, nXsl.p. I. W. I 1h'I, / iil>!~.cl'cs Rcihi, I, 1471, p. IC(v
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=