61 også Bertel Struek toj; del i de transaktioner, som foregik mellem van der Kundtz, hans håndlangere og pantelånersken Lisbeth Willomsen/'^ Vi får hér et pludseligt kig ind i det grå pengemarked i Rena;ssancens Kobenhavn. Kongen og Rigsrådet fandt ingen anledning til at omstode Råd^tuerettens dom til gunst for denne Kasper van der Kundtz, som— skont rigens profos og dermed en hojtplaceret embedsmand mden for forsvaret — nu var blevet demaskeret som en ågerkarl, der «udsuger fattige folk». Rettertinget henviste ham derfor, ironisk nok, til at holde sig til den hånd, som fysisk havde overdraget ham pantet. Om han herefter har kunnet presse de 60 dalere ud af den ludfattige Karen bribytters må stille sig mere end tvivlsomt. 7. Retshistorie og socialhistorie Den danske adels kreditforhold og ga:ldsstiftelse i Christian den Pjerdes tidsalder er grundigt udforsket.'’° Guldkardedommene og deres efterspil kunne åbne for lignende soeialhistoriske studier over, hvorledes menigmand skaffede sig kredit. En sådan socialhistorisk tilgang ville falde smukt i tråd med disciplinen retshistorie, således som denne defineres i Danmark idag. Faget skal nemlig, som Ditlev Tamm krarver det, se fortidens )uridiske problemstillinger i det brede kultur- og soeialhistoriske perspektiv. Og som sådan har retshistorien selvstarndig v,vrdi. Omden også tjener förståelsen af garldende ret, er i grunden underord net.’’' Således forholdt det sig imidlertid ikke altid. For en retshistoriker som Kolderup-Rosenvinge var retshistorien og retsdogmatikken tvarrtimod uadskillelige."’" Retshistorien var simpelthen »medkonstituerende for rettens videnskabelighed overhovedet», som den svenske retshistoriker Claes Peterson har Lidtrvkt det.""^ Og endnu fmdes der områder, hvor ga:Idende ret er gammel, og hvor det - som hér - kan vxre påkrarvet at fastslå, at de gamle Guldk.vdedomme utvivlse>mt er kilde til Danske Lovs 5-7—1 og 5-8-12, men at dommene har lidt under senere tiders håndlaste kvsnmger, og at de givetvis er mindre principielle end almmdehgt antaget. |. 1 . A. Kuldci iip-Rosoiix inm-', , 1\’, p. 30‘1, note (■>. t3, l ender. I '. I.. Peterson, Aih‘l förplikter. Studier over dcn dainke udeh p^.eldsstiftehe i !(■>. op 17. .«)■/>//;/</)■(■</(•, (Hist.-111. medd. Ir.t Vidensk.tbernes Selsk.tb .S 1 : 1), 19S.^. I). r.imni. dXtnsk retshisntne" — 1, p. 2S0 ot; s.imme, »Retsliisti^nske imlsl.tt; i .tlli.tnd lini;er met! .indet pnni.vrt si^te-, .\led lov sk\il Lind hr^pes, (I). d amm ndj;.), I9S9, p. 3.37. 52 I). lamm, ”nansk retshistorie- — 1, pp. lO-l I. '' C',. Peterson, ■■Reehtsgesehiehte als akatlemisehe Ois/iplm m Sehweiien: Unnersitätspidi tisehe imil wissensehaltliehe Retlexionen■>, Reehti^esehiehte iiiid theoretisehe Diineufioii, (Rättshistoriska Suidier 1.3), 199C, p. 124. Utlsa^net er en paratrase tn er (.ätttt von Cherkes klassiske s.vtnins;: -Das Wissensehahhehe \’erstäntims des Reehts ist ithne t;esehiehthehe N ertiehin^ nieht /ti ^ewmnen-, se CX vttn (jierke. Die historisehe Reeht<sehule und die Cierniauisteii, 1903, p. 36.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=