58 og i det hele taget er «Bys Boger», «Rådstueprotokoller» og «Tingb0ger» spredt og sparsomt overleveret fra det 16. århundrede.^*^ For så vidt angår perioden/0r 1590 må vi derfor formentlig— med Anders Sandoe 0rsted - boje os for Kolderup-Rosenvinges resultater, skont de alene bygger på fortolkning af Landskabslovene: lovstederne viser «uimodsigeligt, hvad man [d.v.s. 0rsted] ellers har draget i tvivl, at vindikationsretten hos os i a:ldre tider har fundet anvendelse, i det mindste i henseende til visse rörlige, dels levende, dels livlöse ting, og uden hensyn til, om besidderen var bonae fidei possessor eller ikke».'*° Efter 1590 er kildesituationen så meget bedre, at den til eksempel satte Matzen i stand til i sin panteretshistorie fra 1869 at pra:sentere en relevant sag fra 1668. I denne bestemte byfogden i Århus, at Jens Huus kunne vindicere en kappe, som han havde lånt til en mand ved navn Niels Pedersen, og som Niels Pedersen siden havde håndpantsat hos en trediemand, Christen Knudsen, for 5 rigsdaler og 2 1/2 mark. Herved havde byfogden tilsidesat Christen Knudsens udtrykkelige anbringende, at «hånd skal hånd få».'*' Rådstueretten i Århus til gengajld af samme opfattelse som trediemand og omstodte folgelig underretsdommen. Christen Knudsen skulle, med Rådstuerettens ord af 10. decentber 1668, «beholde hans pant, indtil han vorder betalt, eller gcxlden af Niels Pedersen lovlig afbevises; og som hånd bor hånd få, Jens Huus da at soge hans .v.s. sin] kappe hos Niels Pedersen, somhan har den betroet»."*- Sagen er kort sagt eksempel på, at Hand wahre Hand-reglen også har vxret anvendt i dansk ret efter 1590. I senere helsingorske tingboger end dem, Erik Anners bearbejdede, kan ligeledes findes spredte oplysninger om, at domstolene viger tilbage tor at give adgang til vindikation. Rådstuebogen fra 1619 indeholder en sådan sag: Hans Olsen indstxvner Hans Nielsen for at få udleveret en portion tin, en vogn og to heste, som Hans Olsen har betroet Lambert Brvggers enke. Heste og koretoj er ifolge aftaleerhververen Hans Nielsen tilbageleveret til bryggerenken, som har solgt dem og givet ham salgssummen. Tinnet har han selv kobt af bryggerenken. Rådstueretten giver ikke Hans Olsen ret til straks at vindicere hverken tin eller penge. Som retten udtalte, «Hans Olsen blev förelagt forst at stige boet, efter at kvinden [d.v.s. bryggerenken] ham shgt tilbyder Man kan naturhgvis sporge, om sager som elisse virkehg er parallelle til de var [d 43 ''' H. Knudsen, -.De danske radstueprotnkoller og tingboger», lorttd uutid, X\’, 1443, pp. 73-90. J. l . A. Kolderup-Rosens inge, Hcmxrkm)t\^cr aver dc ^Artdc daitf-kc loz cs hatetutneher ovi vindikationsretten, 1819, pp. 16-17, jtr. I). Tamm, Fra “Lovkyndighed^ til >■ Retsvidenskah-- , 1976, p. 152,note 101. ■*' l.andsarkis et i \'ibt)rg, .barhus bs loged, bs tmgsretsprotokol 1668, lol. 58 \ . l.andsarkiset i \’iborg, .Xarhiis rasistiie, radstueprotokol 1668, lol. 103r. Jlr. H. Mat/en, Den danske panteret , pp. 6-7. l.andsarkiset i Kobenhasn, Helsingör radstue, radstueprotokol 1619, lol. lOls- og 102s . 4^
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=