57 divergerende opfattelser påny i de forskellige interesser, somdisse to domstole varetog: omsxtningshensynet over for «e)endomsrettens konservering».^'* I la:rebogen er det tidligere anvendte kildemateriale nu indarbejdet. Dog er kun den forste GuIdka:dedommedtaget, men i moderniseret sprogdragt.^^ Til geng.rld er begge Guldka:dedomme refereret grundigt i Ditlev Tamms bog fra Christian den Fjerde-aret om kanslerne Christian Friis og Jakob Ulfeldt. Udfaldet af Rettertingsdommene ses her igen som en folge af, «at de store godsbesiddere, somdomte på Rettertinget, ikke brod sig omkobmxndenes jura, og metl Jyske Lov i hånden afviste de at indfore en regel ombeskyttelse af såkaldte godtroende omsa^tningserhververe. De store godsejere var ikke interesseret i at svxkke ejendomsretten for at lette omsxnningen».-^^ Den nok varmcste fortaler for et sådant, bredere samfundsmxssigt syn på Guldka::dedommene er den omtalte svenske retshistoriker Erik Anners. Anners, der selv har karakteriseret sit forfatterskab som «retsgenetisk»,-*^ baserede sin Hand wahre Hand-afhandling på omfattende selvstamdige kildestudier, bl.a. i danske tingboger. 5. Tingbogsstudier Erik Anners gennemgik systematisk de velbevarede helsingorske tingbogsrxkker fra årene 1549-1554 og 1576—1604. Men anstrengelserne bar kun ringe frugt, for Anners fandt siger og skriver en sag af interesse; og vdermere er den fundne sag yderst lapidarisk gengivet i protokollen: En aftaleerhverver, Sander Drager, pålx’gges at skaffe bevis for, at han har modtaget en gryde i pant af Else Hoyer for 22 skilling. Sagen er anlagt af overdrageren. Marine Trommeslagers, som har betroet Else Hoyer gryden. Som Anners larser denne dom, anvendtes et «modifieeret» Hand wahre Hand-princip, således at forstå at Marine Trommeslagers nok kunne fordre sin gryde af Sander Drager, men mod at erstatte ham hans 22 skilling. Man taler i germansk retshistorie om den såkaldte <dosningsret».*** Denne helsingorske sag stammer fra 1550. Den udsiger altså intet omretstilstanden efter, at Rettertinget havde afsagt sine Guldkx’dedomme. Og hvor meget tor vi egentlig slutte af een enkelt sag? Chancen for at finde flere er dog yderst rmge. Forst i 1551 fik de danske domstole påbud om at fore protokol. '■* n. Tanini, »Dansk retsliistone», Rctshistorii\ 1, 1990, p. 93. D. Tanini, »Dansk retshisu)rie», p. 98-99. D. Tanim, Christian den Fjerdes kanslcre, 1988, pp. 77-78. Jfr. samme, »Af Hojesterets histone i 323 ar. Hojesteret 1661-1986», Ugeskrift far Retszwsen 1986 B, p. 24. ' I-,. Anners, I ran lagtolhntn^ till lagstiftning. Högsta domstolen oeh godtrosförvärven, (Rättshistoriskt Bibliotek 40), 1989, p. 14. Se f. eks. W. Oi;n.s’ art. »l.iisimg», Handieörterbiich zur deutseben Recbtsgescbicbte^ III, 1984, pp.35-38. 5
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=