56 lig indlysende, at Rettertingets «prima:re motiv» til at statuere vindikation må have vasret erhververens manglende adkomst til at disponere over de betroede genstande. Mala fides, den onde tro, hos besidderne af de pantsatte og frempantsatte ting spillede, ifolge Anners, ingen storre rolle for Rettertingets dommere.-^ Inger Diibeck vil dog snarere la:se appelinstansens domme som et udslag af «den da herskende almindelige romanistiske reivindicationsopfattelse, hvorefter den besidder, der skal kunne exstingvere, skal stötte sig på justas titalas og bona fides» - d.v.s. både adkomst og god tro.-*’ Hvad Rettertinget egentlig lagde vargt på, kan vi ikke vide med sikkerhed, for intet materiale er bevaret, som kan supplere selve dommene. Stxrkest foles hér savnet af rettens voteringsprotokol. Har der overhovedet varret nogen droftelse af sagerne? Var der dissenser, eller sluttede man sig blot til den forstvoterende med et lakonisk idem, «ligeledes»? Uanset Rettertingsdommene og uanset deres motiver lader det sig imidlertid ikke bestride, at Kobenhavns rådstueret har anvcndt Hånd skal hånd få-sa^tningen i slutningen af 1500-tallet. Adskillige retsvidenskabelige forfattere har da også sogt en förklaring på denne kendsgerning — uden somVinding Kruse at gå til yderligheder. I sin panterettens historie fra 1869 antog Henning Matzen således, at hanseatiske pebersvende havde introduceret Hand wahre Hand-reglen i de danske kobstasder til «betryggelse af handel og vandel», men at der herved var tale om en såvel i tid som i rum begrasnset afvigelse fra dansk rets ellers almindelige vindikationsprincip.^° Samme billede tegnedes i Matzens store, samlede danske retshistorie,-'' og synspunktet er siden fulgt op af Ditlev Tamm og Jens Ulf Jorgensen, der i 1973 udgav en kildesamhng til brug for undervisningen i retshistorie ved Kobenhavns Universitet. Blandt kilderne er de to Guldkxdedomme optrykt i faksimile efter Kolderup-Rosenvinges «Gamle danske domme».'- Til samlingen knytter sig en tekstdel, i hvilken oversigt over retsudviklingen Guldka:dedommene sa:ttes ind i en land/by konflikt: I byerne sporedes tendenser i retning af at anerkende eksstinktion, for her spillede omsartningshensynet storre rolle». På landet, derimod, herskede vindikationsprincippet, al den stund at «beskyttelsen af sla:gtens ejendomsret var det fremherskende hensyn». I Ditlev Tamms larrebog i retshistorie, der nu bruges ved Kobenhavns Universitet, soges den prima:re förklaring på Rådstuerettens og Rettertingets «en 33 E. Anners, Hand ivabre Hand, p. 314. I. Diibeck, Kobekoner og konkurrencc. Studier over myndigbeds- og erbvervsrettens udvikling med stadigt benblik på kvinders bistoriske retsstilling, 1978, p. 154. H. Matzen, Den danske panterets bistorie indtil Christian \'’s lov, 1869, p. 6. " H. Matzen, ForeLesninger over den danske retsbistorie, Privatret 11, Tingsret, Obligationsret, 1896, p. 102. D. Tamm, J. U. Jorgensen, »Kilder til dansk retshistorie». Dansk retsbistorie i bovedpunkter jra Landskabslovene til 0rsted, 1, 1973, pp. 203-208. D. Tamm, j. U. Jorgensen, »Oversigt over retsudviklingen». Dansk retsbistorie i bovedpunkterfra Landskabslovene til Orsted, II, 2. udg. 1978, p. 114.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=