55 tcViikte i samme baner som 0rsted. De af Rettertinget omstocite undervets.- domme dokumenterer jo, at domstolene ikke undtagelsesfrit har anvendt den strenge vindikationsteori i de tilfarlde, hvor e)eren frivilligt har skilt sig ved tingens besiddelse. Hos Rcådstueretten i Kobenhavn havde Kolderup-Rosenvinge faktisk fundet belxg for den antagelse, han med storste forsigtighed havde fremsat allerede i sin fremstilling af den danske retshistorie fra 1823.’^ Kolderup-Rosenvmges retshistoriske resultater kunne bruges retspolitisk — og blev også brugt af både sam- og eftertiden. Frederik Vinding Kruse anså som na:vnt Guldka.’dedommene for den vigtigste kilde til Danske Lovs 5—7—4 og 5-8—12. Men modsat Kolderup-Rosenvinge samlede han sin opma:rksomhed om appelinstansens afgorelser. Han anså ond tro for den udslaggivende af Rettertingets to begrundelser og sluttede, at Fåanske Lovs regler herefter kun kan h)emle vindikation ved ond tro. Vinding Kruses hovedtese var, at eksstinktion altid har vxret hovedreglen i dansk retspraksis i betroelsestilfa:lde, hvor aftaleerhververen er i god tro, i modsartning til tyveri, hvor e)eren altid har kunnet vindicere sine ting, når de var kommet ud i oms,vtningen - uanset trediemands subjektive forhold.’' Vinding Kruse prarsenterede torst sine synspunkter i artikelform;’■* siden foldede han dem ud i «unx’gteligsvar på tiltale. Eksempelvis fandt Alf Ross nxmmest disse tolkninger kartterske. 100 år gamle domme siger «intet til stötte for Vinding Kruses teori», og Vinding Kruse gor efter Ross’ mening direkte void på ordlyden i Danske Lovs 5—7—4 og 5—8—12, når han vil tolke imod «bestemmelsernes ndtrykkcligcafjattclsc^^.~^ Ved som antydet på forhånd at betvivle, at Guldkxdedommene kan v.vre kilde til Danske Lov anf.vgter t>gså Thoger Nielsen Vinding Kruses teori. Med Thoger Nielsens afdxmpede formulering er det «ikke lykkedes at påvise et afgorende indicium af en sådan art, at det kan berettige til en mdskrxnkende lortolknmg al Danske l.ov, når ordlvden af Danske Lovs bestemmelser tages i betragtnmg».-'’ Den svenske retshistoriker Erik Anners, som i 1952 disputerede på en alhandling om Hand wahre Hand-reglen, er langt mindre hövisk; han aflxrdigede Vinding Kruses here som «ekstrem».’ Anners fandt det nemJ. L. A. Kokicrup-Roscinin^c, Chutulridi .</ den danske retshistorie, 2. luli;. IS32, p. 209, iioU' k. ■' I r. N inciini; Kriiso, h /endonisretten 111.2, pp. 1 .’.S7-1 1. I r. Vimlinp Krusc, »kioiulomsrcttons Iidsskrift for Rettsvidenskap 1924, pp. 42(>- 427. S.iiiimc, >(,^111 cicndoiiisrctun-, incrg.ini;", L peskrift for Retse.esen I92.S B, pp. .t24-.329. A. Ross, 1'iendonisret op eieniloinsoverpanp nied s,er!ipt henhltk pa dansk retspraksis, l9.t.S, pp. 1 17-122. Sc C>. K. M.ipmisson.s kendte lodnotc i »L.vren om cicMidomsrcttons ovcr^.mg», L’peskrift for Retsv.esen 192.‘i B, pp. 29.3-294. r. Nulscn, .VUd/uT , p. 126. Jtr.CX \-en'^e\, Cirnndrids , pp. 69 ot; 126. k. AmuTs, Hand leahre Hand. Studien /ur ( ieselnelne lier pernianisehen f iihrnisierfolpiinp, (R.msliistoriski Bibliotek 2), 1932, p. 321. Vimim;,; Krusc ved Here le)lij;lieder til j^eiim.vle moil sine kritikere, se I r. Viiuimp Kruse, ■ C^m o\enir.ipelse .li losorC", Lyeskrift for Retse.esen 1933 B, p. 133 s.tmt s.tmme, I /endonisretten. Ill, 3. udp. \ eil W. K. von lAben, 1931, pp. 1772 1773. 2a
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=