54 i 1667, 1668 eller 1669 fik förelagt sager, der blot mindede omde gamle sager fra 1590, så verserede der faktisk - som det skal ses nedenfor — en lignende sag ved de århusianske domstole i 1668. Og i betragtning af, at sådanne sager - som det ligeledes skal ses — var sjarldne, så er den måske kommet Vinding for ore? Alt dette er dog formodninger. Til genga.dd står det fast, at Vindings udkast, og dermed Danske Lovs 5-7—4 og 5-8—12, i tidens lob har givet anledning til debat omhvilket generelt princip, der egentlig gxlder i dansk ret: vindikation eller eksstinktion. I denne debat har både retshistorikere og retsdogmatikere ytret sig, og mens enkelte retsvidenskabsmarnd har harvdet, at Danske Lovs 5—7—1 og 5—8—12 er undtagelser fra en almindehg eksstmktionsregel, har andre set de samme bestemmelser som konkrete udslag af en almindehg vindikationsregel. 4. Hånd skal hånd få Ole Fenger har påpeget, at Kolderup-Rosenvinges udvalg af gamle danske domme er pra:get af forskningssituationen og af de retspolitiske mål i midten af det 19. århundrede.'*^ Den gang var retsvidenskaben både i Danmark og i det ovrige Europa optaget af nmeligheden i at beskytte en possessor bonae fidci — således som Anders Sandoe 0rsted også havde argumenteret for det i sin beromte afhandling fra 1824 omvindikation af ga:ldsbreve. Heri fandt 0rsted det passende, om «den e)er, der ved lån, leje, förvaring, pantsa:tnmg eller på anden måde selv har afstået tingens besiddelse til en anden, må lade sig noje med regres til sin medkontrahent, såfremt denne har misbrugt den ham viste tillid ved at afha:nde eller pantsx’tte tingen til trediemand».'‘' 0rsted opponerede herigennem mod en retsvidenskab, der op igennem det 18. århundrede helt havde bekendt sig til den absolutte vindikationshrre; såvel de )uridiske kvreboger som de )uritfiske kommentarvxrker stod på vindikationens standpunkt under indflydelse af naturretten.’^ 0rsted beskxftigede sig ved flere lejligheder med sporgsmålet om eksstinktive erhvervelser og foreslog sågar i 1840, at der ved lov blev gjort indskrxnkmnger i vmdikationsretten.-' Når KolderupRosenvinge derfor valgte Guldkxdedommene ud til publicering imellem de lalt 54 domme, som blev afsagt på herredagen i 1590, er förklaringen den, at han C). l onger, Latidilov og retshrug. Datnkc Doniytic Id75-/662 og atidrc doytisudgavcr. Dol d.insko sprog- og littoratursolsk.ib 5, 1979, p. 7. A. S. 0rsted, »Noglo bemserkningor over vindikanonon .rf g.vldsbrovo, som lydor p.i ih.rndob.rvcron, fr.r don troskvldigo bosidelor». ArkivJor Retsz idc>2<kahcfi 1, 1824, pi. 509. Kl.rssisko oksomplor or L.rurids Norrog.r.ird, /■orcl.tsntagi r over den damke og yionkc private ret, II, 1798, pp. 11 og 400, samt Chr. Brorson, Forsog til den femte hogs fortolkning, 11, 1794, pp. 12 og 52. So I). Tamm, Fra »Lovkyndighed- til «Retsvidenskab-. Studier over hetydningen af frernmed ret for Anders Sandoe Orsteds privatretlige forfatterskah, I 976, pp. 151-1 69.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=