53 At Stig luul og Fr. Vinding Kruse har ret, er utvivlsomt. De pågxldende bestenimelser i Danske Lov bygger nemlig på 4—7—3 og 4—8—8 i Rasmus Vindings omtalte «F0rste Projekt». I forarbejderne til «Projektet» — d.v.s. Vindings «Codex Fredericius» fra 1667 — leder man derimod forgarves efter paragraffer om betroet losore. Forskellen ligger i selve kildegrundlaget. Mens Vindings «Codex» udelukkende baserede sig på tidligere lovgivning, og herunder den norske lov fra 1604, så er «Projektet» jo tillige et produkt af Vindings studier i «afsagte domme». Sandsynligvis har Rasmus Vinding derfor stiftet bekendtskab med Guldka:dedommene på et tidspunkt mellem 1667 og 1669. Der var flere muligheder. Vinding kan have studeret en af de domssamlinger, som dåtidens dommere havde for skik at ankxgge med afskrifter af Rettertingsog landstingsdomme. Disse - såkaldte private - domssamlinger er nylig blevet udgivet in extenso.'^ Den forste Guldka:dedom figurerer hér i 3 afskrifter; de to stammer fra begyndeisen af det 17. århundrede og synes at vxre en professionel hånds udskrift af Rettertingets dombog. Hertil kommer en senere afskrift, fra det 18. århundrede, som Vinding selvsagt ikke kan have kendt. Den anden Guldkardedom blev ligeledes afskrevet omkring år 1600 og formentlig ligeledes direkte efter dombogen. Fra der 18. århundrede findes den i en afskrifts afskrift.'^ Selv med skyldig hensyntagen til, at sådanne samlinger kan va:re gået tabt, må man konstatere, at antallet af afskrifter af Guldkxdedommene er såre beskedent. De to domme kan end ikke findes i samme private domssamUng. Det er da også mere sandsynligt, at Rasmus Vinding er gået direkte til originalen, d.v.s. Rettertingets dombog, som han havde adgang til, i og med at han i 1661 tog sa:de i den Hojesteret, der trådte i Rettertingets sted ved statsstyrets övergång til Enevarlde. Det skal medgives, at rxkken af domboger i Rettertingets arkiv er lang. Den omfatter 56 bind fra perioden mellem Reformationen og Eneva:ldens indforelse. På den anden side er det ingen uoverkommelig opgave at gennemla:se disse boger på et par år, og navnhg ikke hvis man overspringer den store broderpart af kedsommelige enstvpesager om gxld. Men det er ikke givet, at en sådan systematisk gennemgang af hele protokolra:kken var nodvendig for Vindings formål. Måske har han anset tiden fremtil 1590 for dxkket med den nye udgave af Jyske Lov, som Kongen og Rigsrådet - i selvsamme august måned 1590, hvor Guldkxdedommene blev afsagt — traf beslutning om at lade gå i trykken. Forinden havde lovteksten fra 1241 va:ret genstand for en omfattende kritisk revision og opdatering.For en hojesteretsdommer ville det derfor vxre nxrliggende at påbegynde undersogelserne af retspraksis med netop dombog nr. 13, der rummer de afsagte domme på herredagene fra 1590 til 1595. lovrigt er det ikke utxnkeligt, at Vinding har ledt målrettet. For skont Hojesteret hverken Danske Dornmc LU5-I662, I-VIII, 1978-1987. Danske Domme VIII. pp. 294-296, 325-326, 351,363-364, 391-392 og 423. ' ' l.. l..iur,scn (utlg.), Kancelliets brevboger 1588-1592, 1908, pp. 446 og 463—164.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=