52 fast ejendom, «have adkomst uden at rette e)er».^ Men hertil kom ond tro. Aftaleerhververne måtte vide, at en borgerske som Lisbeth Willomsen umuligt kunne disponere retma:ssigt over et så udprxget adelsma:rke somen guldka:de. Da disse Guldkardedomme forste gang blev offentliggjort i 1848 af J. L. A. Kolderup-Rosenvinge i bans «Udvalg af gamle danske Domme», var hovedförmålet at bidrage til kendskabet til «Danmarks gamle retsforfatning» generelt; Kolderup-Rosenvinge onskede imidlertid tillige at tilvejebringe «kundskab omChristian den Femtes lovs kilder».*’ Men lige så klart Secher og Stochel siden så en parallelitet mellem den forste af disse Guldkardedomme og Lovens 5-8—12, lige så påfaldende förbigår de den anden Guldkardedomi deres opregning af kilderne til Lovens 5-7-4. Den anfores i stedet som forla:g for Danske Lovs 5-7-15 om tremarksboder for ulovlig pantsxtnlng,'° mens 5—7—4 ifolge Secher og Stochel bygger på Norske Lov af 1604, kjobebalkens kapitel 20, samt på et Papinian-fragment i Digesterne." Disse referencer har, som kilderne til 5—8—12, wrret genstand for diskussion. 3. «Den vigtigste kilde»? I sin disputats fra 1951 omprivatrettens historie koncentrerede Thoger Nielsen sig omtiden efter Danske Lov og 1683. Ikke desto mindre gennemgik han også de gamle Guldka:dedomme i sit afsnit omeksstmktiv omsxtningserhvervelse af losore. Hen bestred han, at disse domme fra 1590 kunne va:re kilde til Danske Lovs bestemmelser om vindikation af lånte og pantsatte ting. Thoger Nielsen antog i stedet, at Christian den Fjerdes Norske Lov alene måtte vxre forlxgget.'- Stig luul har imidlertid i sit arbejcfe fra 1954 om Danske Lov påvist, at Lovens 5—7^ 1 både formog indhold ligger så ta:t på den anden Guldka:dedom, at der umuhgt kan va:re tale om noget tilfarlde. I konsekvens heraf afviste luul ikke blot romerretten som kilde til 5-7-4, han satte samtidig et stort sporgsmålstegn ved Norske Lovs kjobebalks kapitler 19 og 20.'-’ Hermed lagde Stig luul sig i realiteten på linie med Frederik Vinding Kruse, som i sin «Ejendomsretten» fra 1930 netop argumenterer for, at de to Rettertmgsdomme fra 1590 må betragtes som «den vigtigste kilde» til Danske Lovs 5-7—1 og 5-8-12.''* ^ Selve den citerede vending er dog ikke taget tra Jvske Lovs I, 41, men er inspireret at enten Knud Mikkelsens glosser til bestemmclsen eller af regelsamlingen »Rigens Ret», § 8, )fr. J. L. A. Kolderup-Rosenvinge, Udvalg , IV, p. 218, note 4. J. L. A. Kolderup-Rosenvinge, Udvalg , 1. 1842, p. xxxii. Secher, Chr. Stochel, Fomrhcjdcrjic “ V. A. Secher, Chr. Stochel, Forarhcjdcrnc — T. Nielsen, Studier over xldre dansk formucretspraksis. Et bidrag til dansk privatrets historic i tiden efter Christian V's Danske Lov, 1951, p, 125. Ligeledes O. Fenger, Grundrids af den danske privatrets histone, 1964, p. 69. S. luul, Kodifikation eller kompilationf Christian \''s Danske Lov pd baggrund af ,vldrc ret, 1954, optr\ k 1963, pp. 52-53. '■* Fr. N'inding Kruse, Ejendomsretten, III.2, 2. udg. 1930, p. 1359. 11, p. 146. II, p. 143.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=