51 2. Guldkasdedommene Dét givlder således Lovens 5—8—12, som ifolge Secher og Stochel ikke blot bygger på Christian den F)erdes Norske Lov fra 1604, kjobebalkens kapitel 19, men desuden på en bestemt Rettertingsdom.^ I denne, somblev afsagt ved en herredag på Koldinghus den 4. august 1590, bestemte Kongen og Rigsrådet - som dåtidens Hojesteret — at en mand ved navn Kasper van der Kundtz skulle udlevere en pantsat guldka:de og et ligeledes pantsat solvdrikkeba^ger til överdrageren, fru Lisbeth Sehested, gift med Niels Parsbjerg til Sandbygård. Rådstueretten i Kobenhavn havde ellers domt, at overdrageren måtte holde sig til erhververen, som ligeledes hed Lisbeth og var gift med Albert Willomsen, eftersom Lisbeth Sehested sclv havde lånt de omtvistede genstande til Lisbeth Willomsen, somderefter havde pantsat dem til van der Kundtz. Denne Rettertingsdom er den ene af et par, der gerne kaldes Guldkxdedommene. Den anden blev afsagt på Rettertinget samme dato i umiddelbar forkrngelse af den just refererede og tager som denne stilling til sporgsmålet om vindikation over for eksstinktion. I sag nr. 2 havde en nevo til Kongens kansler, Niels Kaas, betroet sin va:rt i hovedstaden, Erik Hansen, en guldkarde. Opdraget lod, at Hansen skulle rejse kontanter på karden, og som sagt så gjort. Den na:vnte Lisbeth Willomsen tog den i pant for 170 daler — for siden at frempantsa:tte 4 stykkcr heraf for et hojere belob, opgjort til 550 «gamle dalere», til en aftaleerhverver ved navn Bertel Struck. Også i denne sag tilsidesatte Kongen og Rigsrådet den kobenhavnske rådstuerets afgorelse, som gik ud på, at Niels Kaas måtte ankvgge sag mod «sin mand», d.v.s. Erik Hansen. Rettertinget gav derimod overdrageren adgang til at fordre sin ka;de tilbage hos aftaleerhververen mod erkvggelse af den oprindehge lånesumpå 170 daler med pålobne renter — liden hensyntagen til, at der siden var rejst en storre sum på ka:den. Samtidig idomtes erhververen en bode ft^r uretmarssig pantsxtning.^ Rådstueretten i Kobenhavn motiverede sine domme med udtrykkehg henvisning til det kendte lybske retssprog «Hand muss Hand wahren», eller på dansk: «Hånd skal hånd få». Altså måtte den hånd, som havde överdraget en losoregenstand, soge tingen tilbage fra den hånd, der fysisk havde modtaget og ikke fra trediemand. Rettertinget gav derimod to, overlappende, begrundelser for sm afgorelse. For det forste fandtes der vanhjemmel. Ingen kan, som det formuleredes I analogi med Jyske Lovs regler omuhjemlet salg af samme '' V. A. Secher, Chr. Stochel, l'orarhc]dcrttc I)i>nimene er tr\ kt i |. l.. A. Rråderup-Rosenvinge, Udvalg af ganilc danske do?>i»ie, IV (15S1-1596), 1S4S, pp. 216-222; de tereligger tillige i en n\-, tekstkritisk iidg.ive: Danske Donttne 1375-1662. De private domssanilinger, v. E. Reitzel-Nielsen under medvirken at O. 1'enger, V (1590-1596), 1982, pp.84-91. (.4ni Hand-vvahre-Hand-princippet ek.si.sterer en omtattende litteratur. Henvisninger til denne tinde.s ek.sempelvi.s i W. Ogri.s’ leksikale artikel i Handu'orterhueh zur dentschen Reehtsgeschichte, 1, 1971, pp. 1928-1936. II, p. 149.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=