96 upplyste Lassen att 0rsted,^‘^ ansåg att något vidare icke borde företagas i saken, ”skjondt han ikke tvivlede paa, at der tidligere eller sildigere vilde komme en Tid, hvori der vilde ytre sig staerkere Impulser for en Förändring i den af Romerretten optagne, i den gamle danske og germanske Ret uhjemlede strenge Vindikationstheori, hvilken man i de fleste andre Stater enten aldrig i sin fulde Straekning har optaget eller dog siden igjen opgivet. I Overensstemmelse hermed stillede Kancelliet Sagen i Bero; og senere har den hvilet.” Lassen övergick därefter till att behandla läget i Sverige. ”Som nylig berört, hersker der i dette Land ikke Enighed omLovens Forstaaelse hverken i Theori eller i Praxis. Efter hvad der oplystes under de nedenfor anforte Forhandlinger, ere Göta Hofret og Hofretten for Skaane og Blekinge med de disse underliggende Domstole tilbojelige til at antage, at den, hvem en Ting er frastjaalen, kan vindicere den, uden at vaere forpligtet til at skadeslosholde den godtroende Erhverver; Svea Hofret og de denne underordnede Dommere hylde derimod den modsatte Opfattelse, og i Hojesteret skulle Meningerne vaere delte, ”den ene dömer på det ena sättet, den andre på det andra”. For at raade Bod paa det yderst Uheldige i denne Usikkerhedstilstand blev der, efter Impuls af Rigsdagsmand Ola Andersson, i Aaret 1873 förelagt den svenske Rigsdag et af LagUtskottet udarbejdet Forslag, der — i Samklang med de Grundsaetninger, som vare antagne i Lagberedningens Forslag til 1. Kap. § 19 Handelsbalken, men i Strid med, hvad Lagkomitén havde proponeret - gik ud paa at bestemme, at den, der ved ”olofligt tillgrepp” havde mistet en Ting, skulde vaere berettiget til i et Tidsrum af 1 Aar at kraeve den tilbage fra den godtroende Erhverver, dog at han, saafremt Sidstnaevnte havde erhvervet Tingen ved Kjob ”å offentlig eller öppen auktion, å marknad, torg eller annat allmänt försäljningsställe, eller i salubod eller handelsmagasin, der dylikt gods vanligen säljes”, skulde holde denne skadeslös for, hvad han havde givet for Tingen. Mod dette Forslag blev der i andet Kammer - foruden enkelte formelle Betaenkeligheder - fremsat Indvendinger fra hinanden modsatte Synspunkter, idet Nogle, i Overensstemmelse med, hvad Lagkomitén havde proponeret, ubetinget vilde give den, der i god Tro erhvervede en Ting, Krav paa Skadeslosholdelse, medens Andre indenfor den foreslaaede Tidsgraense vilde bevare Vindikationsretten med Hensyn til stjaalne Ting ubeskaaren, saaledes at der ikke skulde gjores nogen Undtagelse med Hensyn til Salg i Butiker m.m.; men i Hovedsagen fandt Forslaget dog Stötte, og ved Afstemningen vedtoges det at sende samme tilbage til Lovudvalget til ny Behandling. Denne fandt imidlertid ikke Sted, thi samme Dag var Forslaget blevet pure forkastet i forste Kammer efter et Föredrag af Nordstrom, som gik ud paa at haevde som bestaaende Ret, at stjaalne Ting ikkun kunde fravindiceres den godtroende Erhverver mod Losen og at forsvare denne formentlig bestaaende Ret som indeholdende den heldigste Lösning af Det är ju i hög grad intressant att en så framstående jurist som A. S. 0rsted ville acceptera den tyska (och svenska) H.w.H.-principen.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=