Retshistorisk forskning på Island Av Professor Sigurrur Lindal Retshistorien har Icenge spillet en fremtrasdende rolle inden for isländsk retsvidenskab. I det 19. århundrede, som man med god grund har kaldt retshistoriens blomstringstid, virkede det righoldige isländske kildemateriale fra hojmiddelalderen tiltrxkkende på mange udenlandske forskere, isxr tyske, som lige til dagen i dag har ydet langt det storste bidrag til udforskningen af isländsk retshistorie. I det 19. århundrede og begyndeisen af det 20. århundrede spillede retshistorien også en stor politisk rolle for Island, nemlig i kampen for national selvstjendighed. På retshistorikermodet i Oslo i 1973 har jeg redegjort for selvstzendighedskampens inflydelse på den retshistorlske forskning.^ Fra et videnskabeligt synspunkt er det vigtigst at der herved bl.a. blev givet impulser til et omfattende forskningsarbejde, isxr med kildematerialet og statsretten. Hele denne forskning var ganske vist let nationalistisk prasget, og den bidrog stasrkt til grundlseggelsen af det historiesyn som man forst i de seneste år er ved at gore sig fri af. Den forenede islandske retshistoriker i det 19. århundrede var imidlertid en relativt neutral mand hvad politik angår, hojesteretsdomer Vilhjälmur Finsen, hvis hovedindsats blev den forbilledlige udgave af Grdgds (Grågåsen), den isländske fristats lovkompleks. Fra forste del af dette århundrede bor nasvnes professor og senere hojesteretsdommer Einar Arnorsson og professor Ölafur Lärusson. Men hvad nutiden angår, så levner den mig desvxrre ikke mullghed for at redegore for nogen systematisk forskning inden for isländsk retshistorie. Island har hverken noget professorat i retshistorie eller noget retshistorisk institut. Alligevel må det dog siges at der er mange isländske jurister der er interesserede i retshistorie, selv om den yngste generation måske nok ikkenzerer samme grad af interesse somden x\dre. * Retshistorie og politik. Tidsskrift for Rettsvitenskap 1973, s. 590 ff.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=