Rättshistorisk forskning — Island 171 Da selvstasndighedskampen var slut tabte retshistorien for en stor del sin rent praktiske betydning, samtidig med at juristerne blev stillet over for andre presserende opgaver, bl.a. med at tilpasse Islands lovgivning til et möderne samfund under en overordentlig staerk udvikling. Lignende praktiske opgaver har siden beslaglagt storstedelen af isländske juristers tid, og deraf har fulgt at deres opmcerksomhed er blevet trukket fra retshistorien over mod nutiden og fremtiden. Man kan faktisk sige at disse praktiske opgaver har tvunget mange bort fra retshistorisk forskning. Det samme giulder ganske vist juridisk forskning i sin helhed: Mange af landets dygtigste og mest lovende unge jurister er omgående blevet kaldt til domstolene, administrationen og erhvervslivet og har dermed forladt forskningen. Men, som tidligere nasvnt, mange isländske jurister er historisk interesserede. Dette viser sig bl.a. deri at retshistorisk stof er relativt fremtrxdende i fremstillinger af gzeldende ret, deriblandt lasrebogerne. Jeg formoder at de isländske fremstillinger i den henseende har vis sasrstilling sammenlignet med fremstillinger fra andre nordiske lande, idet jeg dog må tage et vist forbehold for den finsksprogede litteratur, som jeg ikke har mulighed for at scctte mig ind i. Trods denne interesse er der ingen systematisk forskning i gang. De retshistoriske landvindinger består i enkeltiagttagelser, som imidlertid også kan vxre af betydelig vxrdi. Man kan derfor måske hasvde at flertallet af juridiske forfattere på Island til en vis grad beskxftiger sig med retshistorie. I denne förbindelse ber han vxre opmxrksampå to forhold: For det ferste: Island har aldrig fået en samlet kodifikation svarende til Christian den femtes Danske og Norske Lov. Jonsbok, som blev vedtaget på Altinget i 1281, har derfor fortsat vxret grundlag for isländsk lovgivning. Selv omden efterhånden stort set måtte vige for dansk lovgivning i det 18. og 19. århundrede, anferes endnu den dag i dag omkring 50 kapitler af Jonsbok i den nyeste udgave af den isländske lovsamling {Lagasafn). Iblandt disse findes på forskellige områder nogle fundamentale regler. En isländsk jurist kan derfor i mange henseender ikke undgå at blive fortrolig med gammel lovgivning. For det andet: Sproget, såvel isländsk selv som det juridiske sprog, er så lidt forandret siden hojmiddelalderen at der ikke er nogen nxvnevxrdige vanskeligheder förbundet med at gå direkte til de originale kilder. De xldste lovtekster og andre retshistoriske kilder er —ligesom den isländske litteratur fra dens begyndelse til nutiden — stort set let tilgxngelige for en nutidig isländsk jurist i deres oprindelige sprogform. Sproglige skel medvirker med andre ord ikke til at der dannes skarpe barrierer mellem fortid og nutid.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=