Rättshistorisk forskning — Danmark 167 nationale plan, illustreres jo klart af de nordiske retshistorikermoder, af dette symposiumog sidst, men ikke mindst, af Det nordiske institut for Retshistorie, som isasr takket vxre Erik Anners’ initiativ og handlekraft fremtrjeder som et fysisk udtryk for behovet for samarbejde. Jeg har ncevnt, at tvarrfaglig samarbejde er et naturligt led i de danske udgiverselskabers virksomhed. Det bor også nxvnes, at efter oprettelsen af de statslige forskningsråd i Danmark, hvor retshistorikerne svjever imellem det humanistiske og det samfundsvidenskabelige forskningsråd, byder der sig —og tilbydes os —tvicrfaglige forskningsmuligheder i de af disse råd selv ivjerksatte og finansierede projekter. Som eksempel kan jeg nzevne, at det humanistiske forskningsråd i Danmark har startet et projekt i lighed med det svenske projekt »Medeltidsstaden»,og man har i det danske projekt onsket retshistorisk bistand i ledelsen af arbejdet.-^ Jeg mener, at vi som retshistorikere har pligt til at gå ind i samarbejde på de måder, jeg her har beskrevet, men samarbejdet bygger på og forudsastter hos den enkelte retshistoriker den personlige indsats, som alene gor samarbejdet frugtbart. Til denne indsats horer også förståelsen for retsvidenskabens og retshistoriens egen historie som videnskab og det videnskabssyn, som ligger bag resultaterne for og nu. Farlige er alene den skjulte ideologi og de indbyggede vurderinger. Den åbenlyse grundholdning kan man korrigere for, hvis man ikke deler den. Lader vi disse problemer ligge, svcekkes retshistoriens position ikke blot i forhold til dogmatisk retsvidenskab, men også i forhold til den storre kreds af samfundsvidenskaber. Vi har i Danmark i dag dobbelt så mange faste forskerstillinger i retshistorie, som der har varret successive indehavere af professoratet i retshistorie i Kobenhavn igennem hundrede år, og vi har efter universiteternes styrelseslov samme ansvar for fagets trivsel. Der sjettes sporgsmålstegn ved nytten af mange fag, også historiske fag. Retshistoriens nytte som redskab til förståelse af menneskets vilkår i samfundet står det til os at overbevise andre om —også på det populasre plan. Ellers vil man sige om os, som man sagde om Peder Galt, da han undlod at affyre kanonerne på rette tid og sted: »End ikke på landjorden formåede de at gore retshistorien nyttig». Riksantikvarieämbetet och Statens historiska Museer: Rapport. Medeltidsstaden 1 — 1976. Projektprogram. Jfr. Nyt fra det humanistiske Forskningsråd; i: Forskningen og Samfundet, 3. årg., nr. 3, aug. 1977, s. 4—5.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=