RS 6

166 Ole Fencer Behandlingen af allerede dette foreliggende, meget store kildemateriale er nu den selvfolgelige opgave for de egentlige retshistorikere. Deres antal er heldigvis blevet storre, noget storre. Når man beta:nker, hvor lamge Poul JoHS. J0RGENSEN var ene mand på skansen i den ensomme Iserestol ved Kobenhavns universitet, så er det dog en positiv udvikling, at vi i dag er flere om opgaven, fordi vi har to juridiske fakulteter med retshistorie som fag, og fordi ekspansionen i 60-erne resulterede i flere stillinger som folge af flere studenter. Det er ikke min opgave at tale om undervisningen og fagets placering i studiet, men det må konstateres, at rekrutteringen er helt afhxngig af antallet af stillinger, og at flere retshistorikere har forladt faget til fordel for andre fag eller anden besk^ftigelse af stillingsmxssige årsager. Og endelig må det konstateres, at universiteternes bevillingsma:ssige situation er blevet og en rum tid fremover vil vasre sådan, at der ikke bevilges nye stillinger i faget retshistorie. 3. Forskningen i dag og fremover På denne baggrund hviler en stor del af ansvaret for den retshistoriske forskning på de nu ansatte i retshistoriske stillinger, og deres antal er under ti. De kan ikke med god samvittighed Isene sig tilbage i stolen, når de har prassteret den pligtige undervisning og den administration, der folger med stillingerne. Nye kildegrupper er gjort tilgsengelige for enhver, uanset ideologisk og videnskabsteoretisk observans, nye hjielpemidler, som mikrofilm o. lign., står til disposition, så geografisk placering er ingen undskyldning. Nye emner og perioder afventer udforskning, ikke blot for retshistoriens egen skyld, men også som et rimeligt krav fra omkringliggende fagområder. Man skal nok ikke vsere spåmand for at forudsige en dybere behandling af andre stasnder end de hojere, bonders og borgeres retsstilling, samt behandling af tidligere perifere persongrupper som kvinder, born, tyende og arbejdere, samt forsomte perioder, isxr 1800-tallet og begyndeisen af dette århundrede. Selv under det herskende meriteringssystem, hvor den enkelte opdyrker sit selvvalgte emne, bor disse forsomte emner udforskes. Det skal regnes en forsker tilgode, at ny mark tages under ploven, også selvom plovfuren ikke er helt snorlige. Men hermed vasre ikke sagt, at alle retshistoriens uloste problemer kan loses ved soloprasstationer. Samarbejde imellem fagfasller inden for faget og imellem retshistorikere og kolleger fra fagene retslcere og retssociologi er en selvfolgelig arbejdsform, somved Aarhus Universitet fremmes derved, at vi er i samme institut. Ligeledes bor der föregå et livligt samarbejde med kolleger fra alle juridiske discipliner, såvel som med historikere, teologer, filologer og arkivarer. At dette samarbejde ikke kan begrasnses til det

RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=