141 grundelsespligt ville, sagde han, vasre i »denne grundlovs ånd,« og han fremhasvede samtidig rettens »uhildethed af alle politiske lidenskaber.«^ Under debatten komogså noget fremomtilliden til Hejesteret. Den nationalliberale politiker og journalist Carl Ploug gav udtryk for, at retten »nyder vistnok og fortjener vistnok at nyde en stor tillid i afgorelsen af mange sager, navnlig hvor der er tale ommit og dit og almindelige kriminalsager«. Derimod var retten streng i politiske sager - han tasnkte formentlig på trykkefrihedssagerne i enevasldens sidste år —, og tilliden til Hojesteret havde her efter hans opfattelse lidt et skår.'° Med disse ord pegede Ploug på noget va^sentligt, når det gaslder Hojesterets arbejde, at tyngdepunktet er de dagligdags sager. Der vil let i beskrivelsen af rettens historie vsere en tendens til at tr2ekke de mere omtalte politisk betonede processer frempå bekostning af det, somer det centrale i den danske Hojesterets virksomhed, nemlig en stillingtagen til de mange almindelige civile sager og straffesager, som forela^gges retten med storre eller undertiden mindre juridiske problemer. Det er, når det gaslder afgorelsen af disse mange mindre spektakulsere sager, at Hojesterets betydning skal måles. To citater kan belyse, hvilken udvikling, der var sket i lobet af det 19. århundrede i forholdet mellemteori og praksis. Da Anders Sandoe 0rsted, vor store jurist, i midten af århundredet så tilbage på sin indsats, imodegik han udtrykkeligt den opfattelse, at han skulle have studeret xldre retspraksis: »Dette ville vistnok have haft sin nytte, men jeg har ikke gjort det, det var kun ved meget enkelte lejligheder at jeg efterså de xldre retsprotokoller«." Omvendt fortalteJulius Lassen i 1918 i nogle afskedsord, hvorledes han havde udfyldt sit obligationsretlige system ved »at ekstrahere og rubricere de danske domme, som forelå i domssamlingerne. Undertiden måtte jeg gå bagved disse og granske i retsprotokollerne«.'^ Dommene komefterhånden til at spille en betydelig rolle for den retsvidenskabelige litteratur. Som eksempler på betydningen af retspraksis ved siden af loven kan indenfor strafferetten fremhseves Carl Goos’ systematisering af et stort domsmateriale i hans fremstilling af strafferettens specielle del og som antydet Julius Lassens klassiske fremstilling af obligationsrettens almindelige del. Som områder hvor retspraksis kom til at spille en stor rolle kan foruden aftaleretten, f.eks. anerkendelsen af lofteteorien, na^vnes sporgsmålet om testamentsfortolkning, mobellånejendomsoverdragelse til sikkerhed uden overlevering af tingen -, og fra obligationsretten i övrigt, condictio indebiti, tredjemandslofter samt erstatningsrettens udvikling.'^ l.c. sp. 867. »Lad d0rene stå åbne, lad hele folket hore vor votering», som folketingsmand A. Hage sagde (sp. 1376), var en anden ide til gennemforelse af et princip om mere offentlighed omkring rettens afgorelser og indsigt i deres baggrund. l.c., sp. 1845. " Afmit Livs og mm Tids Histone (1851), s. 181. Ugeskrift for Retsvjesen (fork. UfR) 1918, s. 17. Sml. Torp i UfR 1911, s. 49 ff. og Stig luul, Hojesterets domspraksis somretskilde, i Hojeste-
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=