142 5. H0jesteret og straffeloven Hovedparten af de sager, somHojesteret behandlede i denne periode var straffesager. En ny straffelovskodifikation til aflesning af Chr. V’s Danske Lov fra 1683 var trådt i kraft i 1866. Hermed indfortes i Danmark de nye strafferetlige principper, somi de storre lande var knxsat i strafferetskodifikationer omkring århundredeskiftet. Med straffeloven af 1866 opnåedes overensstemmelse mellem loven og praksis, således somden havde fsstet sig i lebet af det 19. århundrede. Retsstaten var indfort på strafferettens område. Her skal gives nogle eksempler på straffesager fra denne periode: Hojesteret fik nu en ny opgave somssedelighedens överste vogter på det litterxre område. Det gav sig blandt andet udslag i en raskke domme omfortolkningen af den nye straffelovs regel omutugtige skrifter. Hojesteret var ikke her liberal. Blandt de mere celebre forfattere, som kom til at overskride den gra:nse, som man i 1880-ernes og 1890-ernes Kobenhavn kunne acceptere, var Herman Bang, Gustav Wied og Guy de Maupassant samt nogle år tidligere Crébillon for sofaens historie. For Herman Bangs vedkommende var det isa:r nogle bestemte afsnit i romanen »Håblose sl3egter«, som fandtes at have tegnet »sådanne billeder af vellyst og så uforblommet stillet l^seren for oje handlinger, ene sigtende til sanselig attrås opvsekkelse og tilfredsstillelse«, at »grasnsen for litteraturens frihed i behandlingen af emner af sådan beskaffenhed« fandtes at vasre overskredet.’'* Også når det gjaldt andre sider af det 19. århundredes liberale åndsliv blev Hojesteret bedt om at sjette grjensen. Forsogene på at forene kristendommen med den möderne liberale menneskeopfattelse forte i lobet af det 19. århundrede til en såkaldt liberal teologi, der anlagde et nyt kritisk syn på de bibelske skrifter og de kristne dogmer. En dansk udlober af denne bevjegelse var striden om prassten Arboe Rasmussen, der kom til at stille den danske folkekirkelige ordning på en hård prove. Der blev anlagt sag mod pracsten for at prove hans lasres forenelighed med folkekirkens bekendelser og dermed hans ret til at vsere praest, og sagen fortes igennem til Hojesteret, der fra gammel tid var överste appelinstans for de gejstlige domstole. Sagen var anlagt somstraffesag omembedsforseelse, og det fik stor betydning for dens udfald. Hojesteret lagde i sin afgorelse vaegt på det subjektive moment, at Arboe Rasmussen selv var i god tro med hensyn til sin ret til at vaere praest, og undgik derved at komme ind på de egentlige laeresporgsmål i sagen, bl.a. opfattelsen af treenigheden og jomfrufodslen.'^ Efter rigsretssagen i 1855-56 var det isaer dommene i de politiske processer i ret 1661-1961 //, isser s. 35 ff. Torp kunne dog ikke tilbageholde en mild kritik af, at dommenes prjemisser ofte var »så knappe eller så orakelma:ssigt affatede, at de ikke giver os nogen sikker vejledning» UfR 1882, s. 615 f. UfR 1917, s. 627, sml. Ernst Andersen i UfR 1987, s. 133.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=