140 hed det i den nationalliberale presse. Regeringens reaktion på dommen var afskedigelse af fem af rettens tretten dommere, herunder rettens pr^esident. Det kunne gores efter grundloven, når dommerne var fyldt 65 år. Nye dommere udnxvntes, og rettens przesident udpegedes uden for rettens kollegium. Med disse afskedigelser af »reaktionxre« dommere markerede det nye nationalliberale styre, hvilken kurs, man onskede. 4. Höjesterets praksis Ikke blot skete asndringer i Hojesterets personsammensartning i folkestyrets forste år. Af stor betydning for hojesteretsdommenes indflydelse på retslivet blev det, at det i 1856 ved lov pålagt Hojesteret at begrunde sine domme. Enevasldens Hojesteret havde vasret hsevet over pligten til at begrunde sine afgorelser, og denne forbloffende reaktionasre indstilling havde fået lov til at overleve. Retten fik nu - mod sin vilje - valget mellemat indfore begrundelser eller offentlig votering og valgte begrundelsespligten. Fra 1857 udgaves herefter en sasrlig Hojesteretstidende, hvori alle rettens domme med begrundelser blev aftrykt. Hojesterets domme fik hermed en ny og mere central placering i retslivet, selvomantallet af domme var overskueligt.^ Dommerne blev dog ikke navngivet, og dommene fremtrådte somenstemmige. Dissenser blev forst medtaget efter 1937. På grundlag af de ganske va:sentlige sendringer både personelt og i henseende til arbejdsformen, somskete i 1850-erne, er det således en sandhed med modifikationer, når der i almindelig peges på den starke kontinuitet i rettens arbejde for og efter enevaslden. Indforelsen af pligt til at begrunde Hojesterets domme skal ses i sammenh^eng med den nye forfatningsmasssige ramme for statsstyret somet led i ajourforingen af Hojesterets arbejdsmåde. Det horte med til folkestyret, at der skabtes offentlighed omkring domsbegrundelserne, således at borgerne kunne tage stilling til rettens prsemisser. Begrundelsespligten opfattedes tillige som en styrkelse af »retssikerheden« - et nyt ord, der nu begyndte at tra^nge ind i den politiske sprogbrug.^ D. G. Monrad, en af grundlovsf^edrene, kxdede på rigsdagen begrundelsespligten sammen med de nye konstitutionelle forhold således: »Når folket forst har givet sig til at domme og rassonnere og tale om alting, således somtilfasldet er under en konstitutionel forfatning, hvor, hvad der sker bliver droftet, forhandlet og gennemgået noje fra alle sider, så kan man og vasre vis på, at den eneste vej til at bevare anseelsen, er netop at angive grundene og tillige derved at godtgore kundskabsfylden og rigdommen på indsigt«. Be- ^ Retten, somfor 1849 havde behandlet mellem300 og 600 sager omåret, havde fået sit sagsantal reduceret i 1850-erne til under 350. En meget stor del af disse sager var endda straffesager, som var enklere at behandle end de ret få civile sager. * Således H. Hage, Folketings — Ttdende 1855, sp. 836.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=