54 udovede i forhold til herredsretterne, tjentc retsenhedsbestra^belserne, ligesom der via hovrätternes tolkning af lands- og stadslagen skete en udjjevning. Endelig bidrog den fremvoksende retsvidenskab til denne udvikling.' Det var her isxr naturretten, romerretten og Guds Lov, der inddroges som subsidixre, til tider principale, retskilder. Hovrätten byggede i alt vxsentlig på samme retskildelxre som retsvidenskaben.^ Med Sveriges indtrxden på det europxiske fastland som stor- eller kolonimagt ved erhvervelsen af de baltiske provinser med en befolkning, der talte andre sprog og havde et andet retsgrundlag, måtte man overveje, omdisse provinser skulle styres efter deres egen hidtidige ret, eller om man ligesom i Finland kunne gennemtrumfe svensk retsanvendelse og svensk administration. Uniformitetsideologien havde sammenhxng med suverxnitetstanken, hvorefter den svenske kongemagt anså sig for at besidde alle »jura majestatis« og »regalia« i alle de territorier, der var underlagt suverxnitet. Allerede Erik XIV havde fastslået dette i arbogaartiklerne fra 1561. I landshovdingsinstruktionen med tilhorende akter vedrorende Livland fra 1635 og 1636 nxvnes sporgsmålet om »vilke Maiora lura Ma“^> landshövdingen skal forfxgte på kongens vegne. I selve instruksen havde stået, at landshövdingen skulle varetage »jura Majestatis majora« samt holde hånden over samtlige kongens undersåtters privilegier.' Allerede under Johan III gjordes forsog på at indfore svensk ret og en svensk domstolsorganisation i Estland, dog uden synderligt held. Modstanden fra adelen og andre privilegerede stxnder var for stor. Efter Livlands erobring ogedes forsogene på at få indflydelse i kolonierne. Det er af bl.a. Jerker Rosén blevet påpeget, at adelens forhold og position i de erobrede områder viste sig afgorende for forsvenskningsprocessens succés. En stxrk lokal adel betod bibeholdelse af den gode, gamle lokale ret og velerhvervede privilegier, mens en svag eller fåtallig adel betod, at försvenskningen kunne fremmes med storre held og hast. Det har typisk altid, også i dansk retshistorie, vxret et adelsprivilegiumat fastholde og forblive under gammel lov og ret. Et godt forhold mellem Sverige og de erhvervede territoriers befolkning måtte i nogen grad bero på, om de magtfulde kredse fik lov at fastholde deres hidtidige ret. Med Johan Skyttes udnxvnelse til generalguvernör for de baltiske områder skxrpedes forsogene på försvenskning af retsvxsenet, bl.a. med oprettelsen af hovrätten i Dorpat. Han fulgte mottoet »unus rex, una lex et grex unis« (en konge, en lov og et samfund). Men han havde ikke ganske held med sine for- ' K. G. Westman, Från landskapslagar till rikslag, i: Minnesskrift ägnad 1734-års lag, I. s. 9-53. * Stig Jägerskiöld. Hovrätten under den karolinska tiden och till 1734-års lag, i: Svea Hovrätt. Studier til 350-års minnet. Stockholm 1964, s. 265 f. ^ Kerstin Malcus, Erik XIV och 1500-talets statsvetenskapliga forskning, i: Scandia 1969, s. 66; Kjell Åke Modéer, Gerichtsbarkeit der Schwedischen Krone imdeutschen Rechtsterritorium, Lund 1975, s. 14 ff.; Anna Christina Meurling, Svensk domstolsförvaltning i Livland 1634—1700, Lund 1967, s. 23.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=