Inger Diibeck DE NORDISKE LOVB0GER 1683, 1687 og 1734 1. Retlig, politisk og okonomisk baggrund 1.1. Afståelsen af landområder Landkortet over Norden fik nye grarnselinier efter fredsslutningerne mellem Danmark og Sverige 1645, 1658 og 1660. Befolkningerne i Skåne, Halland og Blekinge, Bohuslän, Jämtland og Härjedalen samt Gotland kom ind under den svenske krone. Sverige fik således en ret betydelig befolkningstilva^kst. Nationalitetsskiftet vakte ikke udelt begejstring blandt de tidligere danske og norske dele af befolkningen. Bortset fra de tre områder, Jämtland, Härjedalen og Gotland, tilsagde fredstraktaterne befolkningen i de afståede provinser ret til at fastholde deres gamle danske eller norske ret og alle privilegier, »så vidt de icke . . . stride contra leges fundamentales af Sveriges crono«. Svenske overordnede domstole måtte ligesom underretterne i årene efter fredsslutningerne folge dansk eller norsk ret, når en retssag vedrorte tidligere danske eller norske undersåtter. Mulige onsker om retsenhed såvel i henseende til retsplejen som lovgivnmgen blev derfor kendeligt vanskeligere at opfylde i Sverige end i det amputerede Danmark-Norge. 1.2. Retsenhedsbestrccbelser 0nsket om at skabe retsenhed i riget, uniformitetsbestr^ebelserne, var ikke et svensk famomen og ikke noget, der forst opstod efter overtagelsen af de gamle danske områder. Överalt i Europa viser retsudviklingen i 1500- og 1600-tallet en tendens i retning af skabelse af egentlig og skreven rigslovgivningpå grundlag af eller som aflosning for de middelalderlige love, der ofte begrxnsedes til lande (landskaber) eller kobstxder. Sverige fulgte med i denne udvikling. Landslagen og Stadslagen fik almen betydning på hver sit område, og senere kom en rickke enkeltlove, der ligeledes tillagdes generel betydning. Blandt bestrarbelserne for at skaffe retsenhed må også na^vnes oprettelsen af Svea Hovrätt i 1614 og de andre hovrätter, somfulgte efter, Åbo 1623, Dorpat 1630 ogJönköping 1634. Svea Hovrätt tog selv fat på problemet om retsenhed på strafferettens område (1615), og bestrx’belserne fortsatte i de nye hovrätters retsanvendelse. Også det tilsyn, som hovrätterne
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=