Ole Fencer 78 Hvad angår fors0g på selvmord erklxrer Orsted sig uenig med dem — deriblandt ovenncevnte professor Lauritz Norregaard — der ville straffe herfor. Han tilslutter sig de domme, hvorved Hojesteret havde frifundet i sådanne sager. Ikke fordi Danske Lov ikke föreskrev straf for selvmordsforsog — Orsted krasvede ikke ubetinget, at straf forudsatte positiv lovhjemmel — men fordi han afviste, at man ved straf skulle kunne betage den ulykkelige viljen til at ombringe sig selv. Straffen måtte nodvendigvis gore hans liv endnu mere pinagtigt og byrdefuldt, end det havde vxret for, og dermed foroge bevxggrundene til selvmord i stedet for at fjerne dem. »Skulle Straffen altsaa ikke nedbryde sit eget Ojemed, saa maatte den bestaae i, at der betages den Skyldige Evne og Leilighed til at fornye Forsoget. Det kunde altsaa ikke vxre mindre end evigt og det saare strxngt Fxngsel. Men det er indlysende, at denne Straf er uforholdsmxssig hoi, da den överstiger den, hvormed mange hoist skadelige og farlige Misgjerninger ansees.» Disse betragtninger sammenholdt med den omstxndighed, at lovgivningen alene og specielt vedrorende soldater har fastsat straf for selvmordsforsog, forer Orsted til at benxgte forholdets generelle strafbarhed. Herefter diskuteres det, om staten udfra en almindelig pra:ventionsret skulle kunne indesparrre den pågceldende. Hvis det skulle antages, måtte det i hvert fald ikke vxre under omst^endigheder, der kunne medfore lidelse, da man så ville vxre tilbage i straffen. Men selv en tålelig tvangsanbringelse finder Orsted at måtte afvise. For det forste bestrider han, at en person, der har forsogt selvmord, skulle vxre så farlig for andre, som mange lovkyndige havde forestillet sig; dernxst bestrider han det berettigede i ved fysisk niagt at gore sig til herre over et andet menneskes handlinger, når det på sin side ikke gor indgreb i andres frie virksomhed. Man kan, hrevder Orsted, ikke udbrede moralitet ved tvang, for ved moralitet er det ikke de ydre handlinger eller fxnomener, der er afgorende, men viljen. En udvortes handling er aldrig moralsk god eller moralsk ond. Folgelig er det kun sindelag at ville berove sig livet, der er umoralsk, ikke selve gerningen. Ved dette rxsonnement, der bringer Holbergs benlose dansemestrere i erindring, når Orsted til det resultat, at det afgorende må viEre at udrydde beslutningen om selvmord hos den påg^ldende, og ikke af menneskekxrlig omhu give den ny nxring ved, »for at vedligeholde hans physiske Liv, (at) betage ham alt, hvad der kan give Livet Vxrd for Mennesket, , . .». Hermed vil Orsted dog ikke sige, at staten intet skal gore for at forebygge et nyt selvmordsforsog. »Tvertimod paaligge der Lxgen, Sjelesorgeren, Ovrigheden, Fattigvxsnets Bestyrelse adskillige vigtige Pligter ved en saadan Lejlighed», fordi »en Behandling, der rober Agtelse og Kjxrlighed for Menneskeheden, kunne opvxkke nye Levelyst, eller dog Mod, Roelighed og Selvfolelse i det oprorte og fortvivlede Sind».
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=