RB 42

101 ”Saaledes er det i Kjobenhavn per abusum blevet meget almindeligt, at Kolport0rer omkring i Husene samle Abonnenter paa Haefteskrifter og overlevere Abbonnenterne, samtidig med, at disse tegne sig, som Praemier Uhre, Medailloner, Billeder m.m., og den, derfolgeligafen Person, der optraeder som Kolporter — hvilken Skikkelse det vilfaldemange Tyve saa meget naturligereat iklaede sig, som de selv tidligere have givet sig af med Kolportering — tilforhandler sig et Uhr, maatte staa angerl0s, men idet saaledes den eneste Modvaegt, som indeholdes i den ubegraensede Vindikationsret mod denne Art af Handel, var borttagen, vilde det ikke vaere urimeligt at antage, at denne vilde tage et Opsving, efterhaanden udvide sig til flere Gjenstande m.m., saa at det, selv om Fordringerne til bona fides strammedes nok saa meget, i og for sig, naar der ikke paa anden Maade lagdes Hindringer derfor, en skjon Dag kunde haende, at det nu var bleven meget almindeligt at tilforhandle sig rörlige Ting ved Dorene. Men dernaest fores man ved at skaerpe Fordringerne til god Tro ind paa et Skjon, der, somtidligere i en anden Förbindelse anfört, paa Grund af sin Vidde er hojst misligt.” Lassen diskuterade så ett antal praktiska exempel på svårigheten att bedöma tredjemans goda tro och fortsatte: ”Disse Exempler ere maaske tilstraekkelige til at vise, hvilken vid Mark der vilde aabnes for Processer og det for Processer, ved hvis Afgjorelse der som Regel sikkert vilde gjore sig meget afvigende Meninger gjaeldende, og Chancerne for at gribe det Rette vilde vaere saa meget mindre, som der til en retfaerdig Bedommelse kraeves Kjendskab og Hensyntagen til de forskjellige Saedvaner og Skikke, der herske i de forskjellige Lag af Befolkningen — et Kjendskab, somlet kan glippe.” Mot denna bakgrund menade Lassen att den oinskränkta vindikationsrätten till stulet gods vore bäst överensstämmande med samhällslivets behov. Men han skyndade sig att göra en viktig reservation: ’Tmidlertid et Alenmaal lader sig jo ikke anvende; Livet kan skuffe Beregningerne, og det er tilmed grumme vanskeligt for ikke at sige umuligt tilfulde at överse de umiddelbare og middelbare Folger af det ene eller det andet System.” Lassen avslutade sin framställning om den oinskränkta vindikationsrätten med en sammanfattande bedömning av läget i de nordiska ländernas rättsbildning och påpekade att den oinskränkta vindikationsrätten av ålder har en så stark traditionell ställning där, att omman skulle följa den svenska lagkommitténs förslag om att som allmän regel ge den, som i god tro förvärvar en stulen sak krav på att bli hållen skadeslös, skulle detta vara att gå ”geraade ind paa Experimenternas Omraade”. Gentemot en talare (Eric Sparre) på den svenska riksdagen, som hävdat att man i det adertonde århundradet knappast kunde finna något land, där oinskränkt vindikationsrätt till stulet gods gällde, framhöll Lassen med rätta att det förhöll sig exakt tvärtom. Beträffande ett åbero-

RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=