164 Ole Fencer gik så vidt som til at pålasgge alle studenter fra hertugdommerne Slesvig og Holsten mindst to års studier ved universitetet i Kiel. Thygesens opgave var koncentreret om forholdene i hertugdommet Slesvig, hvor han belyste konfrontationen imellem tysk og dansk ret. Anderledes med den massive forskningsindsats, som startede i Tyskland efter 2. verdenskrig, og som koncentrerede sig omkring den fnslleseuropceiske ret. Denne indsats var nok en folge af krigen, ligesom Hugo Grotius’ naturret var en folge af 30-års krigen, men man så det ikke som en opgave at forklare, hvorfor fjendskab var opstået. Man gav ganske afkald på at forklare forskelle, i stedet sogte man at finde det fzelles og det formidlende —og dermed det forsonende. På konkrete formueretlige områder h^evdede Thoger Nielsen, at det forskningsmässigt kunne varre mere frugtbart at gå ud fra en formodning for påvirkning fra fremmed ret, således at bevisbyrden for dansk originalitet måtte påhvile den, der havde dette synspunkt. På denne baggrund kan man da forsoge for afvekslingens skyld at anskue seldre perioders retsudvikling i lyset af udefra kommende retsidéer og retsinstitutter, som formidledes af kirke og kongemagt. Det har jeg selv forsogt. Man kan udbrede kendskab til europxisk retshistorie, hvad Stig Iuul gjorde i sine forela^sninger.^" Man kan som Stig Jorgensen analysere retsdogmatiske begreber i komparativ, idéhistorisk sammenhazng og belyse retsvidenskabens internationale afhxngighed.^® Man kan beskrive trask af europasisk retsteori, hvad Ernst Andersen har gjort.^® Man kan som Ditlev Tamm i disputatsen fra 1976 noje analysere 0rsteds forfatterskab i europasisk sammenha^ng. Andre har set dyrkelsen af europieisk fasllesret som et forsog på at legitimere en europasisk, politisk integration, hvor retten er det sxdvanlige redskab til undertrykkelse, blot i et internationalt og dermed farligere regi. Den nationalstatsorienterede retshistorie afloses da blot af en Europa-orienteret forskning, men polsen bevarer sin smag. Den gaengse pluralistiske metode hzevdes da at udspringe af den social-liberalistiske samfundsteori. Det påståede frie valg imellem metoderne er ikke frit, men afhcengigt af indbyggede personlige vasrdipra^misser. Den retshistoriske forskning er ideologisk bestemt. Forelccsninger over Hovedlinier i europceisk Retsudvikling fra Romerretten til Nutiden. Udgivet på grundlag af efterladte manuskripter af O. A. Borum under medvirken af Erik Reitzel-Nielsen. Kbh. 1970. Tr$k af Privatrettens Udvikling og Systematik. Acta Jutlandica XXXVIII: 1, Aarhus 1966. Vertrag und Recht, Kbh. 1968. Ret og Samfund, Kbh. 1970. Die Bedeutung Jherings fiir die neuere skandinavische Rechtslehre; i: Jherings Erbe, Göttingen 1970 (Abh. der Akademie der Wissenschaften in Göttingen, Phil.-hist. Klasse, Nr. 75). Trxk af juraens udvikling. I—II, Kbh. 1970—73.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=