Rättshistorisk forskning — Danmark 163 paa baggrund af retshistoriske studier over jordfaellesskabets hovedproblemer», som udkom i 1949. Dette vjcrk er en milepa:! i dansk retshistorisk forskning, fordi bonderetten her for forste gang gores til genstand for behandling i en retshistorisk monografi. Poul Meyer inddrager som den forste det store materiale, som findes i herreds- og birketingboger, af gode grunde med szerlig vxgt på det rige skånskekildemateriale. Efter disputatsen har PouL Meyer, der nu er professor i statskundskab, desvxrre kun skrevet men bemcerkelsesvcerdige afhandlinger og artikler af retshistorisk indhold, således til de forste bind af Kulturhistorisk Leksikon for nordisk middelalder. Allerede året efter, i 1950, udkom den njeste retshistoriske disputats: Thoger Nielsens afhandling om .dEldre dansk formueretspraksis. Nok handler den om ^Idre praksis, men det afgorende nye ved Thoger NielSENS bog er, at den er et bidrag til dansk privatrets historie efter Christian V’s Danske Lov. Det er den forste videnskabelige behandling af dansk retshistorie efter 1683. Emnet er rettens videnskabeliggorelse og betydningen af naturretten og tysk-romanistisk doktrin for hojesterets praksis, som Thoger Nielsen uddrog af domboger og voteringsprotokoller. Den illustrerer samspillet imellem Danske Lov og de importerede systemer på de vigtigste af formuerettens områder, og den bygger bro imellem forskningens resultater vedrorende tiden for Danske Lov og 0rsteds periode, som allerede var behandlet i adskillige vserker om0rsted, og som fornyllg er yderligere belyst af Ditlev Tamm i bans disputats fra 1976 om betydningen af fremmed ret for 0rsteds privatretlige forfatterskab.^® Thoger Nielsen bygger som ncevnt på hojesteretspraksis i 1700-tallet, og det må i den förbindelse narvnes, at hojesterets 300-årsjubila2um i 1961 markeredes ved udgivelsen af et stort vxrk om rettens historie og retshistoriske betydning, der som na:vnt ikke var tilsigtet videnskabellgt behandler i Troels G. Jorgensens boger omden overste domstol.^® Med Thoger Nielsens disputats fik vi endelig isolationen brudt. Vi fik påvirknlngs- og/eller receptionsproblemerne belyst så klart, at dyrkelsen af dansk rets sasrpraeg og ejendommelighed pludselig var et overstået stadium. Linjen akcentueredes, da en landsdommer fra Viborg, nuvxrende hojesteretsdommer Frants Thygesen i 1968 offentliggjorde en prisopgave om »Tysk strafferets indtrcengen i Sonderjylland mellem 1550 og 1800». I den påvises det, at der specielt i 1700-tallet skete en regulxr fortyskning af retslivet, og at initiativet hertil udglk fra Tyske Kancelli i Kobenhavn. Man få, Fra »Lovkyndighed» til »Rctsvidenskab», Studier over betydningen af fremmed ret for Anders Sandoe 0rsteds privatretlige forfatterskab. Kbh. 1976. Hojcsteret 1661—1961, I—II, ved Povi. Baggf., Jf.p Lausen Frost og Bernt FIjejle.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=