Ditlev Tamm nogen bestride romerrettens betydning for udviklingen af en europxisk retsvidenskab og dermed også det juridiske studiumogså i Danmark, men romerretten kan stadig v^ere et skra:mmebillede, der udnyttes i kampagnen mod det europa^iske fasllesskab. Retshistoriens problemer ikke at folge med tiden. Det er heller ikke et problemat finde på nye projekter. I Danmark er en forvaltningshistorie under afslutning, dele af en domtolshistorie kommer snart med en oversigt over domme afsagt af Kongen og Rigsrådet 1537-1660, og et sådant projekt så jeg meget gerne fulgt op med en egentlig dansk domstolshistorie. En sådan domstolshistorie skulle va:re en del af en samlet dansk retshistorie på europarisk grundlag - en rettens kulturhistorie. Nej, retshistoriens problemer ikke at finde på. Retshistorikeren Kofod Ancher satte på titelkobberet i sin retshistorie et tra: som billede på den danske retshistorie. Trarets stamme var Christian V’s Danske Lov, og rodderne var aldre love. Han tankte hermed på dansk rets förankring i aldre ret. Billedet var hentet fra Montesquieu. Vi kan også benytte billedet på en anden måde. Traet er retshistorien, og rodderne de mennesker, hvis arbejde skal give retshistorien liv. Det er nodvendigt, hvis retshistorien skal bevares som disciplin, at rekruttere unge forskere, både jurister og historikere. »I rodderne er der ånd og liv«, hedder det hos Kofod Ancher. Det galder stadig. Retshistorien har ikke blot i Danmark, men også andre steder et rekrutteringsproblem. Jeg vil ikke tale om en krise. Dertil prasteres der for tiden for meget. Men mit onske her ved jubilaet skal ud over at håbe det bedste for den olinske stiftelse vare at retshistorien som sådan må kunne trives fortsat som disciplin. Det kraver en indsats fra dem, der har valgt at bruge deres liv og forskning på retshistorien. »Ad multos annos«, sagde de gamle. Alting har sin tid, sagde pradikeren. Jeg håber, at retshistorien endnu har en tid. Den har så meget at bycie på. Og her kommer så alligevel det nordiske falleskab igen ind i billedet. Hver for sig i vores eget land er vi ikke mange. Samlet i Norden heller ikke, men dog flere. Jeg hilser et snavrere samarbejde mellem nordiske retshistorikere som vigtig en del af det storre europaiske samarbejde i fremtiden velkomment. Og jeg ser meget gerne den olinske stiftelse som en virksompartner i dette samarbejde, som nu i disse dage. Her i Riddarhuset må det vare tilladt at citere det gamle ord: »Noblesse oblige«. 122
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=