Ditlev Tamm 120 Den, som i nyere dansk retshitorisk forskning har fulgt denne »traditionelle« linie — interessen for de seldste retskilder — i dansk retshistorisk forskning, er i forste raskke Ole Fenger, somdog samtidig på mange måder anlagde nye synsvinkler på manddrabsforbrydelsen i sin disputats »Fejde og mandebod« fra 1971. Til dels med udgangspunkt i antropologisk forskning om slxgtens rolle og forstatslige samfund satte han de danske retskilder ind i en sammenhseng med middelalderens fejdesystem og middelalderens ret i övrigt og var tilbojelig til at påpege, at möderne begreber omstat og lovgivningsmagt passede dårligt på forholdene i denne periode. Nyere historieforskning har også peget på, at traditionelle ideer om middelalderen somet art demokratisk samfund af ligestillede bonder med en stxrk kongemagt ikke uden videre har stötte i kilderne i videre forstand og derfor heller ikke er en fuldgyldig forståelsesramme for landskabslovenes samfundsforhold. I 1951 forsvarede Thoger Nielsen sin disputats »Studier over aeldre dansk formueretspraksis. Et bidrag til dansk privatrets historie i tiden efter Christian V’s Danske Lov«. Uddrag af bogen, som iszer bygger på den danske Ffojesterets domme fra 1700-årene anvendtes i undervisningen i retshistorie ved Arhus Universitet. Hojesterets historie blev fulgt op af et stort festskrift 1961 i anledning af rettens 300 års dag med bidrag om bl.a. Hojesteret og privatretten og Hojesteret og strafferetten. Min egen disputats fra 1976 »Fra ‘Lovkyndighed’ til ‘Retsvidenskab’«. Om betydningen af fremmed ret for Anders Sandoe Orsteds privatretlige forfatterskab« horer vel også hjemme i blandt de värker, som tager nyere retshistorie op i et europseisk perspektiv, i dette tilfaslde isa:r tysk retsvidenskab omkring 1800 og de store kodifikationer. Inger Diibecks disputats fra 1978 »Kobekoner og konkurrence« tog sporgsmålet omkvinders retsstilling op fra en retshistorisk synsvinkel, og bogen har fået stor betydning for senere seriöse studier om netop kvinders retsstilling. Somet nyere eksempel skal nzevnes Grethe Jacobsens disputats »Kvinder, kon og kobstadslovgivning 1400-1600« (1995), der udnytter et ofte negligeret kildemateriale i kobstadslovgivningen og arldre diplomer. Grethe Jacobsen er historiker og ikke jurist. En anden historiker, som har ydet v^erdifulde bidrag til retshistsorien er Jens Chr. V. Johansen med disputatsen om hekse, »Da Djasvelen var ude ...« fra 1993. Johansen har gennemgået de jyske trolddomsprocesser og er derved nået frem til langt mere eksakte oplysninger om heksetroen i Danmark end vi for havde. Også andre historikere har arbejdet i den retning, og overhovedet er historikerne ved at få ojnene op for gamle domme som kildemateriale til 1600- og 1700-årenes historie. Her er Danmark ikke så langt fremme somde ovrige nordiske lande. Jeg har i de senere år deltaget i et nordisk projekt om konfliktlösning i tiden for 1850, ledet af bl.a. historikeren Eva Österberg fra Lund, og har måttet erkende, at i de ovrige nordiske lande er man kommet Isengere, når det gaelder udforskningen af lokalsamfundet og domstolene end i Danmark.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=