157 förkastet hans krav.^' Spörsmålet om tilsidesettelse og domstolenes provingsrett var imidlertid et eksplisitt tema i prosedyren og domspremissene. I sin prosedyre hevdet advokat Bergh, som representerte kaptein Lutzow, at «Nogen Undersokelse omhvorvidt Domstolen bor adlyde Lovene, er unodig, da det er anerkjendt, at Grundloven i Tilfaslde af Kollision gaar forud for Privatlovene».^^ I sitt votum tok forstvoterende Thomle som talsmann for flertallet opp dette spörsmålet omprovingsretten og dens omfång og grense: «Jeg antager , at det er nodvendigt, at Embedsmaend maa udfore de Forretninger, der paalasgges dem ved Lov, uden Godtgjorelse, naar Loven ikke tilstaaer dem en saadan, og Loven af 1857 indeholder ikke nogen saadan Bestemmelse. - Naar dette antages at vaere Lovens mening, er der Sporgsmaal om Loven forsaavidt kan asees bindende for Domstolene, naar den antages at komme i Strid med Grundlovens Bestemmelser i §22 og § 105. I denne Anledning maa jeg bemxrke, at det er klart, at naar man skulde sastte en Lov ud af Betragtning og tillxgge vedkommende Embedsmand en Erstatning, som Loven ikke vil tilkjende ham, maa Loven utvivlsomt v^ere stridende mod Grundloven, og Hoyesteret har ogsaa i saadanne Tilfa:lde for tilkjendt Erstatning.» I dette prinsipielle perspektiv vurderte assessor Thomle den aktuelle sak: «Det er saaledes her Sporgsmaal om, dette nye Hverv som er paalagt Citanten, er af den Beskaffenhed, at der medforer en saa vxsentlig Förändring i hans Embedsstilling, at det ikke klarligen kan paalsegges ham uden Erstatning. Der er imidlertid ikke anfört Tilstrsekkeligt til at begrunde et saadant Resultat.»I dette bemerkelsesverdige votumformuleres forst kriterier for domstolenes provingsrett, dernest hevdes det at disse er i samsvar med rettspraksis, for så endelig å forkaste tilsidesettelse i den angjeldende sak. Hoyesterettsdomav l.11.1866^^ er sa^rlig interessant fordi den, somDunker sa i 1869, er «den forste og eneste Leilighed, hvori Hoyesteret offentlig har gjort rede for sine Motiver i dette Slags Sager», dvs. «Sporgsmaalet om hvori Grundlovsstridigheden skulle bestaa».^^ Som i Liitzow-saken gjaldt den § 11 i 1857-loven, og kapteinloytnant Wedel-Jarlsberg anla erstatningssak mot staten. Forstvoterende Lovenskiold uttalte at det i motsetning til 1857-lovens ordning fulgte av rettstilstanden, som bygget på grunnlovens §22, «at ingen Embedsmand mod sin Villie kan forflyttes eller överdrages andre Forretninger, end han har paataget sig ved sin Embedsudn^evnelse, i Förbindelse med det Kontraktsforhold, hvori Embedsmxndene og Staten gjensidig stiller sig til hinanden».Lovenskiold diskuterte også tidligere rettspraksis. Om dommen av " Votering-Protocol for Hoyesteret, domav 30.10.1862, L.Nr. 168. Extract-Protocol for Hoyesteret, 29.\0.\S62. L.Nr. 168. ” Voterings-Protocolfor Hoyesteret, 30.10.1862. L.Nr.168. '■* UfL, VI, 1867„s. 165 tt. B. Dunker, »Domstolene og den lovgivende Magt», i .Aftenhladet, 29.6.1869. UfL, 1867, s. 168.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=