155 recte ophasver eller vjesentligen nedsastter Sportier, og den gjores gjseldende med Hensyn til Embedsmaend, som vare i Embedet, da Loven emanerede, er den derved, i Strid med Grundlovens § 97, umiddelbar tillagt Indflydelse paa bestaaende Contractsforhold til Skade for den ene Contrapart; og da Loven ikke kan tilsidesxttes, maa de, der ved dens Anvendelse ere skadelidende, tillIjegges Erstatning af Statscassen.»^° At domstolenes provingsrett var et tema også i forhandlingene for Hoyesterett, fremgår av det utdrag somfinnes av de innlegg advokat Homann holdt for Hoyesterett som saksokers advokat: «Uagtet Loven er givet af Storthinget og sanctioneret af Kongen, er Hoyesteret dog competent til at sastte den ut af Betragtning», og Homann viste i den förbindelse til hoyesterettsdomav 27.4.1841.^' Og i sin prosedyre refererte regjeringsdvokat Skjelderup til det samme sporsmål: «her havde begge Statsmagter erklasret, at Skifteforvalterne ingen Erstatning skulde have, og det vilde derfor vasre betaenkeligt at give Citantens Paastand medhold, skjont det maatte erkjendes, at dersom Loven av 1851 stred imod Grundloven, maatte Sagen for Indstasvnte tabes - men ogsaa kun da».^^ At hoyesterettsdommen av 1.2.1854 av samtiden ble oppfattet som en tilsidesettelse av Stortingets beslutning, fremgår også av den artikkelserie «Skulde Domstolene adlyde Lovene?» som hoyesterettsadvokat Bernhard Dunker publiserte i Christianiaposten etter dommen.^^ Nå var ikke Dunker, slik Eckhoff antar, statens advokat i denne sak; det var altså ikke den tapende advokat som så å si forsatte sin prosedyre på en ny arena. Dunker var opptatt av dommens konstitusjonnelle konsekvenser: «Naar Domstolene vilde negte Lydighed mod de af den lovgivende Magt givne Love, vilde jo dette va^re at forraade den Sag, de netop ere satte til at forsvare. ikke destomindre har nylig en Sag paaseret Domstolene, hvori Sporgsmaalet hverken var mere eller mindre, end om en af Storthinget og Kongen given Lov skulde adlydes eller ikke, og denne Sag er i forste og sidste Indstants bleven paadomt derhen, at Loven ikke behovede at respecteres. Det Princip, somved den endelige Afgjorelse af denne Sag er etableret, er af saa stor Vigtighed, saa dybt indribende i Landets Forfatning, og i den Grad stridende mod den lovgivende Statsmagts constitutionelle Myndighed, saaledes som den hidtil har vasret opfattet, at det er Pressens Pligt at udtale sig udforligt derom.»^"* Ved 1854-dommen har Hoyesterett ifolge Dunker «afgivet endeligt Pra^judicat for, at der gives Tilfselde, hvori det ikke staaer i Kongens og Storthingets Magt at faae sat deres faslies Villie igjennem»: «Hoyesteret har givet Prasjudicat for, at Domstolene ikke ubetinget staae under Lovene, men at disse sidste nu skulle deles i to Slags, nemlig de Love, Rt. 1854, s. 105. Extract-Protocolfor Heyesteret, Riksarkivet, domav 1.2.1854, L.Nr. 52. Rt. 1854, s. 101 Christianiaposten 1854, Nr. 1958, 1962, 1965, 1970, 1974, 1992,2006. Ibid, Nr. 1958.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=