63 tilfojes, at Norge allerede med Christian IV’s Norske Lov af 1604 havde opnået en vis grad af retsenhed. 2.2. Gyldighedsområde Försvenskningen af og dermed retsenhedsbestra^belserne i de gamle danske og norske provinser var somnasvnt allerede lykkedes, for den svenske lovkommission indledte sit arbejde. Det vil modsat sige, at den retsenhed, sompå tvxrs af de nye grasnser mellem Danmark-Norge og Sverige alligevel måtte have eksisteret mellem de gamle lande og de afståede områder, i alt v^esentligt var ophort. 1734-års lagen komtil at gaslde det således udvidede Sverige med Finland, men ikke de svenske 0sters0provinser, ligesom den heller ikke kom til at gjelde i de tyske provinser, dog at svensk Pommern fik förnöjelsen af 1734-års lagen fra 1807 efter det tyske riges oplosning og indtil Wienertraktaten af 1815. 1734-års lagen betod således ikke indforelse af retsenhed i alle de inkorporerede områder, men nok imellemby og land i Sverige-Finland. Danske Lov komikke til at gxlde i Slesvig, hvor Jyske Lov fortsat havde gyldighed. Dog annekterede en del byer i praksis dele af Danske Lov, således 4. bog om soretten. Nogle steder fulgtes i åndelige forhold kirkeretten, f.eks. på Als og JEr0. Da disse områder kom ind under Danmark efter 1864, blev Danske Lov sat i kraft for demogså, mens Danske Lov förblev i kraft i de til tyskerne afståede slesvigske enklaver. Norske Lov kom til delvis at gjelde på Island ved siden af Jonsbogen og den ovrige lovgivning. På Faeroerne sattes Norske Lov i kraft allerede i 1688. Også dele af Danske Lov kom til at gaelde på Island og Faeroerne. På Grönland gaelder Danske Lov, hvor den er forenelig med forholdene, men vistnok normalt kun i forhold til de derboende »europaeere«, d.v.s. i forhold til danske på Grönland. 3. Konklusion Jeg har i det föregående talt omde retlige og samfundsmasssige forudsaetninger for de tre lovbogers tilkomst. Som ydre drivkraft en staerk centralmagt med kongemagten som en reel igangsaetter samt bevidst opbygning af centralforvaltning og centrale domstole. På det indre plan en aendret okonomisk og politisk udvikling til fremme af onsker omokonomisk vaekst, nationernes selvforsyning og uafhaengighed af andre lande, udviklingen af en staerk militaermagt og igångsaettelse af ny industri. Realiseringen af den ny tids politiske mål antages at kr^- ve en central styring og retsenhed på grundlag af ny, til samfundet tilpasset lovgivning. Man kan nu sporge sig, om lovbogernes indhold imodekom den nye tids fordringer. For Danske Lov’s og Norske Lov’s vedkommende må man sige, at
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=