56 kommission 1686. Baggrunden var netop bl.a. gennemforelsen af den retlige försvenskning af de gamle dansk-norske provinser i 1683. Dermed var uniformiteten blevet en realitet. Der var ikke direkte årsagssammenhxng mellem Danske Lov’s tilkomst i foråret 1683 og indforelsen af svensk lov og ret i de afståede områder, selv omdet må erkendes, at det af befolkningen i provinserne måtte foles sxrt, hvis de i fremtiden skulle fastholdes i en asldre dansk retstilstand, somdanskerne nu selv ville forlade. Der var andre, mere praktiske årsager. Det blev i la:ngden uholdbart, måske iscer for kobsta^derne, at fastholde dansk ret, når man gerne ville handle med den oprindelige svenske befolkning. På den anden side er der narppe tvivl på, at den danske statsmodel med suverasnitet og fremkomsten af Danske Lov somenev^eldens store lovbog, har va:ret en inspiration for såvel kongemagten i Sverige som de toneangivende kredse i regeringen. Efter enevieldens indforelse i Danmark-Norge nedsatte den nu enevjeldige konge 26. januar 1661 en lovkommission med det dobbelte formål at udarbejde en tidssvarende proceslov og at bringe rigets ovrige verdslige lovgivning i overensstemmelse med suveränitetens principper. Det var dog forst ved et missive af 24. april 1666, at kongen slog kodifikationsprogrammet og dermed retsenhedstanken fast.^ Enevxldens indforelse fik også betydning for lovrevisionsarbejdet for Norge. Man komdog ikke for alvor i gang dermed, for udkastet til Danske Lov i 1680 var nassten f^erdigbearbejdet. Tanken bag den norsk-danske lovkommission var, at Chr IV’s norske lov af 1604 og andre, s^erlig for Norge, g^ldende love skulle »annecteres«, d.v.s. indarbejdes i Danske Lov som en fa:lles lovbog.** Heller ikke nu kom der virkelig gang i lovarbejdet. Den 22. marts 1682 fik den norske kommission et nyt kommissorium, der gik ud på så vidt muligt »at tilvejebringe uniformitet i begge rigers love«, dog at a^ndringer skulle forfattes efter Norges Riges »Skick og Sa:dvane«. Retsenhedsbestrxbelserne gik altså ikke ud på at skabe total retsenhed imellem Danmark og Norge. Revisionen afsluttedes endeligt i 1687. Loven udkom 15. april 1687, men trådte forst i kraft 29. september 1688. 1.3. Absolutisme og majestjetsrettigheder En fuldstxndig kodifikation af et lands samlede privatretlige lovgivning er et så omfattende og kompliceret projekt, at kun en stxrk politisk magt kan gennemfore det. Wolfgang Wagner og andre for ham(f.eks. Aubert) har ment, at indforelse af en absolutistisk forfatning var en fundamental forudsartning for gennemforelse af det 17, og 18. århunderedes kodifikationer. Sccher og Stöchcl, F-orarbe|derne til Kong Kristian V’s Danske Lov 1, Kobenhavn 1891-92, s. 282 11. * Prebensen og Schmidt, Forarbejderne til Christian den Femtes Norske Lov, Christiania 1887, s. Xl.II; Gudmund Sandvik, Forholdet mellom Danske og Norske Lov, i: Danske Norske Lov i 300 år. Festskrift, Kobenhavn 1983, s. 23.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=