Ole Fencer 76 hvoraf forste bind udkom i 1784: »Som nu et Menneskes Pligter mod sig selv ere trende Slags, nemlig i Hensigt til bans Siel, Legeme og udvortes Tilstand; saa bliver og Sporgsmaalet her, om de Misgierninger, som et Menneske kan begaae, i Hensigt til bans Siel, Legeme og udvortes Tilstand». Hvad angår pligterne i henseende til legemet, anses overtr^edelse af disse for misgerninger, »fordi Staten ved samme kan siges at tabe». Norregaard opregner her fire kategorier: Selvmord, lemlasstelse, drikfceldighed og drukkenskab. Hvad selvmord angår, slås det fast, at det er en misgerning —og dermed strafbart —når det sker med forscet og på en »voldsom» måde, hvadenten det sker af »Kedsommelighed til Livet, eller for at undgaa et andet Onde eller Straf». Derfor er det straffrit, hvis det sker »i Sygdom og Raserie», »thi Gierningen er ikke fri, naar Gierningsmanden mangier Fornuftens Brug». Dette er helt i overensstemmelse med det naturretlige fors^etsbegreb, handlinger udfort med »fri vilje» er fors^Etlige. Den tankegang, at den enev^eldige stat havde krav på sine undersåtter, således at disse forbrod sig ved at berove sig selv livet, måtte vxre sxrlig vxgtig over for de indrullerede soldater. Heroverfor stod de mere filosofiske betragtninger, som foran er anfört, og som man også blev bekendt med herhjemme. Hvad selvmordsforsog angår, kan det meget vel have virket modererende, at naturretten principielt og generelt ikke straffede forsogshandlinger. Den omtalte forvaringspraksis varede ved til ca. 1800. I 1799 frifandt Hojesteret med 5 stemmer imod 4 for selvmordsforsog. En af de 4 voterede for, at fuldbyrdet selvmord var en forbrydelse (jfr. 6-6-21), hvorfor også forsog måtte straffes. En anden dommer krxvede positiv hjemmel for forsogs strafbarhed, da det i naturretten var princippet, at forsog ikke straffedes. En anden tilfojede, at har man ikke lovens rene ord for sig, må man tage filosofien til hixlp.’"^^ Senere samme år frifandt Hojesteret med 7 stemmer mod 2 for selvmordsforsog. I en sag fra 1807 var der da heller ikke tvivl om det samme resultat.Ved kancelliskrivelser af 1815 28/1, 1819 29/5 og 1829 11/4 bestemtes, at der ikke skulle rejses sag i anledning af forsogt selvmord.^® I det 19. århundrede xndredes gradvist signaler på en rxkke af de her omtalte punkter i lovgivningen. Foregangsmanden i dansk ret var Anders Sandoe 0rsted, der generelt gjorde op med naturretten som retskilde og grundlag for retsudviklingen. Specielt på strafferettens område reagerede han skarpt såvel imod det håndfaste afskrxkkelses-formål som straffens eneste begrundelse, somimod anvendelse af pinsler, der »krxnkede humaniteten». Troels G. Jorgensen: Hojesteret fra 1790 til Grundloven, Kbh. 1950, s. 133. Tage Holmboe i Hojesterets Historic 1661—1961, bd. II, Kbh. 1961, s. 119—20. Alle i Fogtmanns Reskriptsamling, jfr. det i note 30 anf. vterk, s. 284.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=