Ole Fencer 74 18. århundredes jurister nåede imidlertid til det modsatte resultat, da man endnu stod ret frit over for regien »nulla poena sine lege», ingen straf uden (positiv) lovregel. De kunne anfore to argumenter for at straffe selvmordsforsog: dels det, at når selvmord ifolge loven var en borgerlig niisgerning, så mätte også den handling, der gik ud på selvmord, vxre strafbar, dels det, at den, der har gjort et forga^ves forsog på at drsebe sig selv, var farligere for staten end den »sxdvanlige» forbryder, da den »livstrxtte» jo end ikke frygtede dödsstraffen, eftersomhan jo netop onskede doden. Folgelig måtte staten sikre sig imod ham, og det skete bedst ved, at han blev straffet med tvangsarbejde under sikker bevogtning. Hojesteret onskede dog ikke ubetinget at gå så vidt. Således formildedes i 1753 en birketingsdom, hvorved en kvinde var idomt livsvarigt tugthus for selvmordsforsog. Af hensyn til hendes egen sikkerhed pålagde hojesteret hendes frxnder at forvare hende, sålxnge hendes tungsind varede — hvis det var dem muligt, ellers måtte ovrigheden tage sig af hende.-" I 1771 blev en snedkersvend domt fra livet for forsogt selvmord, men ved Kgl. reskript af 1771 2/12 blev straffen asndret til livsvarigt tugthus.-® Endnu i 1805 blev en bonde, der havde forsogt at begå selvmord, både ved underretten og ved Flof- og Stadsretten idomt livsvarigt tugthus, men ved Flojesteret blev han frifundet.-® Specielt for militarrpersoner blev der dog i lovgivningen foreskrevet strenge straffe for selvmordsforsog, men kun i de tilf^elde, hvor forsoget blev företaget, fordi den pågxldende forud havde pådraget sig en straf, som han ved selvmord ville undgå. Straf af livsvarigt fasstningsarbejde foreskrives da »for at standse sligt last- og strafvcerdigt Foretagende, i Forventning, at de til at forove slig unaturlig Gjerning capable Gemytter, ved den derpaa i denne Forordning fastsatte Straf fra samme vil afskrxkkes» (jfr. frd. 23/2-1752 § 674 for landtjenesten ved soetaten). Lykkedes selvmordet, og det ikke skete i tungsindighed og raseri, skulle landsoldater nedgraves i galgebakken, sofolk ophxnges ved benene fra rånokken til solens nedgång (frd. 8/1-1752 § 644). Oplysningstiden og naturretten satte sig inden for strafferetten det spor, at tilstr^kkeligt grusomme straffe forventedes at afskrnskke folk fra forbrydelser, de måtte have i sinde. Snart efter Danske Lovs fremkomst måtte man erkende, at dödsstraffen i Danske Lov 6-9-12 for mord på sageslose personer ikke var tilstra^kkelig til at afskrxkke folk fra drab. Den 16/101697 skrerpedes straffen for forskellige grove mord: forinden henrettelsen skulle morderen flere gange knibes med gloende ttenger og have hojre hånd Hojesteret 1661—1961 ved Poul Bagge m.fl., bd. II, Kbh. 1961, s. 119 f. Fogtmanns Reskriptsamling I (1806) s. 295. Juridisk Archiv IV, s. 219. landmilitxretaten og frd. 29/7-1756 om
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=