Selvmord i kultur- og retshistoriskbelysning Også i dansk ret mildnedes forholdene i lobet af det 18. århundrede —men kun langsomt: Ifolge reskripter af 1735 5/8 og 1754 14/6 var det 0vrigheden — i Kobenhavn politidirektoren, ellers amtmanden, der afgjorde, omden dr^bte måtte begraves i kristen jord eller ikke. Ved afgorelsen skulle der vises så megen humanitet som muligt, og i almindelighed blev det, selv hvor der var formodning for, at selvmordet var sket fors£etligt, tilladt, at liget blev begravet på kirkegården, dog i stilhed og uden jordpåkastelse eller anden hojtidelighed. Hvis begravelse i kristen jord blev nxgtet, skulle der anvises et sxrligt begravelsessted i nxrheden af kirkegården. I 1758 blev generalprokuroren Henrik Stampe — en af enevjeldens dygtigste jurister —anmodet om en udtalelse i en sag vedrorende et selvmord. En kobenhavnsk brygger var gået ud på Frederiksberg, hvor han ved en dam havde klasdt sig nogen indtil skjorten og var gået ud i dammen og havde druknet sig. Skifteretten havde frakendt kongen og tildelt arvingerne den dodes boslod, men kammerkollegiet onskede afgorelsen vurderet og provet. Stampe gor i sin redegorelse opmccrksom på, at adskillige andre nationers love kun hjemler konfiskation i tilfxlde, hvor den pågxldende ved selvmord unddrager sig straf for en misgerning, der i sig selv medforte konfiskation. Hvis ingen sådan misgerning forelå, kunne formuen efter disse love ikke fortabes for arvingerne. Han fortssetter: »Denne Forskicel gior vores Lov ikke, men fastsa^tter i Almindelighed, at den, som tager Livet af sig selv, hans Boeslod skal va:re forbrudt, med mindre det skeer i Sygdom og Raserie. Og, som vores Lov mod sin Ssedvane derudi er haardcrc, end adskillige andre Nationers Love, saa bor man vcere meget mere vacrsom i at anvende den, og aldeles ikke tage sin Tilflugt til Interpretatio extensiva (udvidende fortolkning), men snarere ved Interpretatio restrictiva soge at faa det ud, som Billighed og Menneskelighed selv tilsiger, da Straf allene passer paa Mangel i Villien, men ikke paa Mangel i Forstanden, og man neppe kan udfinde nogen rimelig Grund til, at en blot Mangel i Forstanden skal drage Straf efter sig, enten over den, somselv er samme underkastet eller over hans Arvinger.» Stampe tilfojer, at disse betragtninger forsåvidt ikke vedkommer den foreliggende sag, hvor man end ikke behover at fortolke loven indskraenkende, da omstxndighederne viser, at personen var betaget forstandens brug. Folgelig fik arvingerne lov at beholde arven efter afdode. Det kan i forbindelse med Stampes erklccring bemarrkes, at hans bestrjebelser efter at fortolke dansk ret i overensstemmelse med andre nationers lovgivninger er en gamgs naturretlig metode. I Danske Lov var forsog på selvmord som njevnt ikke omtalt, og formodningen måtte da va:re for, at det ikke kunne straffes. Nogle af det 73 Henrik Stampe: Erklxringer, Breve og Forestillinger General-Prokureur-Embedct vedkommende, II Del, Kbh. 1794, s. 247—51.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=