Stig Jörgensen 92 IIL Idehistoriske rids Når man derefter vender sig til den idehistoriske udvikling, er det som na:vnt meget vanskeligt at udtale sig med nogen storre sikkerhed om påvirkningsforholdet. Det er meget vanskeligt at udtale sig om, hvorvidt filosoffernes udtalelser inspirerer den erstatningsretlige og retlige udvikling iovrigt, eller om filosofferne formulerer de erfaringer, hvorom retsreglerne allerede har dannet sig. Det er altså ikke let at udtale sig om, hvorvidt filosofferne befinder sig forud som ledere og inspirator af retsudviklingen, eller om de kommer bagefter og har held til at formulere en retssastning eller et retsprincip netop det ojeblik, da det har nået sin kulmination og er ved at nedbrydes. En del tyder imidlertid på, at dette sidste var tilfasldet ved formuleringen af det almindelige culpa-princip i midten af forrige århundrede. Jeg skal senere vende tilbage til, at noget lignende muligvis kan siges om vore dages jurister, når de formulerer princippet om et almindeligt risikoansvar. Den, som tilhorer idehistoriens avantgarde horer måske sommetider til retsudviklingens fjerde division. På denne måde kan man bl.a. også betragte Danske Lov fra 1680’erne som et monument over den forst da fuldstasndigt afsluttede middelalder. De nye retstanker var imidlertid undervejs og også sine steder forniuleret allerede i lovens tekst som tidsindstillede bomber, der i lobet af den folgende tid sprxngte hele lovkomplekset i småstykker. Som nxvnt var de overleverede middelalderlige retsordninger ufuldkomne og kasuistiske og lidet egnede til at tjene som redskab for en hojere udviklet samfundsforni. Behovet for en komplicering af den ufuldstcendige ret kunne imodekomnies på forskellige måder. De tre vigtigste alternativer er reception, kodifikation og en videnskabelig konstruktion som f.eks. naturret. Disse tre former udelukker ikke hinanden, men förekommer i varierende blandingsforhold på forskellige steder til forskellige tider. F.eks. har man i Tyskland både anvendt reception af romerretten i den 14. og 15. århundrede, og senere i det 19. århundrede kodifikationen. Samtidig har den naturretlige txnkning i varierende former udovet betydelig indflydelse på den tyske ret. I Frankrig har romerretten stedse vasret gxldende i visse af de sydlige områder, hvorimod de nordlige områder har vxret domineret af kutymer. Her fik man en kodifikation omkring et århundrede tidligere end i Tyskland, og den naturretlige txnkning havde meget stor indflydelse på den. I Danmark og i England skete der imidlertid ikke nogen reception, ligesom der heller ikke fandt nogen egentlig kodifikation sted. Som tidligere n^evnt var Danske Lov ikke nogen kodifikation, men stort set kompilation af den hidtil gzeldende ret. Skabelsen af et möderne retssystem var derfor både i Danmark og i England overladt til de juridiske forfattere og til retsanvendelsen. Det var ad denne vej, natur-
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=