spektakulære undtagelse og normalisere dem ved at se dem gennem procesrettens briller i stedet for netop at lade den teologiske normativitet styre fremstillingen af sagen.36 Og det kan man gøre, fordi man frygter en genopblussen af teologisk normeret og institutionaliseret retsdannelse, ikke mindst i en udgave af islam med sammenblanding af teologisk-retlig argumentation. Sekulære europæere ønsker ikke, at religiøse instanser eller teologiske fagpersoner skal fastlægge deres retsforhold. Men man kan også se retsteologiske argumenters anvendelse som relevante kilder i fastlæggelse af gældende ret som en helt relevant vej at gå, når det gælder alle sager, hvori indgår spørgsmålet om kirkers og trossamfunds forhold. Det har jeg selv argumenteret for; Sten Schaumburg-Müller tilslutter sig;37 ligesom også Kristine Garde på sæt og vis kommer dertil i sin refleksion af retsbegreber og begreber om retsteologi.38 Retsteologi synes således, på baggrund i hvert fald af den danske diskurs, at kunne vinde indpas som et relevant begreb for teologiske normative bidrag til fastlæggelse af retten. Men det forudsætter, at man netop accepterer, at fordringen på teologiske bidrag er bredere end til blot at give en analyse af, hvilke faktuelle forhold ude i verden, retten skal tage stilling til. Egentlig mener jeg også, vi må dybere ned end til teologiske bidrag til fastlæggelse af gældende ret i sager, der vedrører forholdene i kirker og trossamfund. Min oplevelse er, at den retsteologi, der efterspørges, må handle om teologiernes bidrag til at forståelse af rettens funktion, legitimitet og opgaver i en verdensretlig udvikling.39 36 Jf. mine anmeldelser af Kristine Garde, To læresager, i Ugeskrift for Retsvæsen og i Dansk Teologisk Tidsskrift (under udgivelse 2007). 37 Sten Schaumburg-Müller, “Teologiske og juridiske normer som grundlag for retlig afgørelse” i Retten og den rette lære, Aros forlag 2007, s. 109-130 38 Kristine Garde, Læresager, 2006, s. 452 39 Svend Andersen har flere gange peget på, at retsteologiens funktion netop er den normative at diskutere rettens filosofiske begrundelse og funktion i samfundet snarere end det snævre bidrag til kirkeretlige analyser, jf. Svend Andersen, “Etik, ret og samfund” i Christoffersen, Sam-
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=