hængskraft; en kritisk praksisbasering; og en fortolkning bundet af forforståelse. Kjell Å Modéer går direkte ad fontes, når han under overskriften Från Amos til Boff citerer dybe normative strukturer i jødiskkristne samfund, der ser retten som et kildevæld for retfærdighed.31 Hanne Petersen trækker på Harold Berman i fremskrivningen af en individualiseret verdensret baseret på postkoloniale erfaringer.32 For hende har mødet med den sårede engel (af den finske kunstner Hugo Simberg, indgår bl.a. i en domkirkeudsmykning33) bidraget til udviklingen af en forestilling om metafysisk ret i en post-suveræn verden. Metafysisk ret – hvad mener hun? Ja, i hvert fald, at teologierne igen bidrager til at legitimere og begrunde retten. Hvorimod Peter Blume i sin nysudsendte retsteori snarere ser metafysikkens funktion som begrundelse af undtagelsen. Hans bog slutter således med at argumentere for, at undtagelsen også er en del af den retlige praksis og indgår i dens karakteristika, men det er en bivej. Dog har muligheden for denne hensyntagen og evnen til at se ud over rettens ordinære horisont sin plads i nutidens ret og forventeligt også i fremtidens: “The quality of mercy is not strain’d it droppeth as the gentle rain from heaven upon the place beneath. It is twice blest: it blessed him that gives and him that takes.”34 Jeg har tidligere argumenteret for, at retsteologiske argumenter (altså teologiske argumenter for ret) er relevante kilder til fastlæggelse af gældende ret i konkrete retstilfælde.35 Det gælder for mig at se helt utvivlsomt, når det retlige problem drejer sig om anvendelse af teologiske standarder. Man kan selvsagt se sådanne sager som den 31 Kjell Å Modéer, Rättsteologi – en syntes i en vetenskapshistorisk diskurs, i Christoffersen (red.): Samfundsvidenskabelige syn på det religiøse, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006, 250ff. 32 Hanne Petersen, Retspluralisme i praksis – grønlandske inspirationer, Jurist- og Økonomforbundets forlag 2006, kap. 20. 33 Se nærmere forklaring i kap 18: “Engle, ånd og ordner” i Retspluralisme i praksis. 34 Peter Blume, Rettens veje og vildveje, Jurist- og økonomforbundets forlag 2007, s. 381. 35 Kirkeret mellem stat, marked og civilsamfund, 1998, s. 331 og “Retsteologi fra et dansk perspektiv” i Selander (red.): Rättsteologi – ett seminarium för inventering och analys, Lund, CTR, kyrkovetenskap 2003, s. 10-20.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=