inspiration til sin egen religiøse refleksion af retten – den fælles refleksion måtte finde sted med de mange plurale indspil. Præcis risikoen for, at religiøse indspil i retsdannelsen bliver vældig konserverende, er også resultatet af Carolyn Evans’s store forskningsprojekt om syd-øst-asiatiske kvinders stilling til de to store normsystemer, som i praksis har indflydelse på deres hverdag: retten og religionerne.29 Men Evans har alligevel en pointe mere: Ingen af de to store normsystemer er automatisk til fordel for kvinderne. Der skal kæmpes for at få velsignelse ud af dem begge – og de kan begge yde velsignet bistand til at skabe retfærdige omsorgsfulde normer. Evans’ løsning er derfor empowerment. At styrke de religiøse kvinders sprog og deres retsstilling – i stedet for at sætte dem i et umuligt valg mellem sekulært-liberale tolkninger og religiøse mænds regulerende sprog. At anerkende det religiøse sprog, men vel at mærke i en kombination, hvor det undertrykkende element undermineres. På mange måder en løsning, der svarer til den, adskillige (af de kvindelige) bidragydere fremkom med på en nylig konference omShari’a som diskurs.30 En positivistisk retsopfattelse vil (sekulært eller af-fortryllet, som Henrik Zahle kaldte det i sin førnævnte artikel) udelukke teologiske refleksioner fra selve retslokalet. Rettens egen fortryllelse bygger på samme normative ideer som de teologiske, men alene ved at trække dem ind som en bagvedliggende referenceramme. Er der en genfortryllelse på vej? Henrik Zahle mente ikke, det var muligt overhovedet at forstå retten, uden at tage højde for dens mytiske og til dels religiøst betingede fortryllelse, som må fastholde en autoritet i tekstanvendelsen; en anerkendelse af retssystemets underliggende sammen- 29 Amanda Whiting & Carolyn Evans (ed.), Mixed Blessings: Laws, religions and Women’s Rights in the Asia-Pacific region, Martinus Nijhoff Publishers, 2006. 30 Jf. interview med Mona Siddiqui i Kristeligt Dagblad 18. april 2007, www.kristeligt-dagblad.dk. Se tillige Jørgen S Nielsen & Lisbet Christoffersen (red), Shari’a as Discourse, (forthcoming 2008) Normativ retsteologi
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=