RSK 9

 kristendommen. Eller om der snarere er tale om en metode: både i (kristen) vestlig ret; i shari’a og i jødisk ret er der brug for at fremdrage de teologiske normer, som ligger bag både nutidens og fremtidens retsdannelse. Med Berman og Bijsterveld er vi således langt på den anden side af den konkrete, praktiske retsdannelse. Hos dem handler det om at dykke ned i begrebernes religiøse oprindelse og sætte denne religiøse oprindelse for retlige begreber på dagsordenen igen.27 Den amerikanske bog, der gerne vil udvikle et nyt bud på kristen retsfilosofi, er en bog, man får lyst til at studere. Sammen med den på reolen står en stribe bøger, redigeret af den skotske professor i national og europæisk forfatningsret, retsfilosoffen Paul R. Beaumont: Christian Perspectives on Law.28 Da jeg var på gæsteforskerophold ved hans Law School i Aberdeen i foråret , var det tydeligt, at han var blevet skuffet i dette projekt – og at han fra den skandinaviske gæst havde håbet at få et svar, der kunne føre videre. Det skotske projekt havde nemlig ført ham ind i en tankemæssig blindgyde med to vægge (hvilket også er baggrunden for ny redaktion af den sidste bog). På den ene side en ekstremt konservativ (bibeltro) analyse af kristne bidrag til løsning af virkelighedens konkrete retlige problemer, og den passede ikke Beaumont, hverken som person eller som bud på religiøse indspil i retsdannelsen i et pluralistisk og sekulært samfund. På den anden side derfor i stedet en privatisering og individualisering: den enkelte måtte nu selv finde sin Mixed Blessings 27 Jf. Kaarlo Tuori’s begreb om retlige dybdestrukturer, “Towards a Multi-Layered View of Modern Law” in Justice, Morality and Society. A Tribute to Aleksander Peczenik on the Occasion of his Birthday 16 November 1997, Juristförlaget, Lund 1997 427-442. 28 Paul R. Beaumont (ed), Christian perspectives on law reform(1998); on Human Rights and Legal Philosophy; onLaw and Relationism(2000); on the Limits of the Law (2002); og så David McIlroy (ed.), Christian Perspectives on law. A Biblical View of Law and Justice (2004), alle udgivet på Paternoster Press.

RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=