RSK 9

ydermere forpligte os på at sammenholde de historiske, faktuelle og normative dimensioner af retten som udslag af en gudsforståelse. Hvis den positive ret er i konflikt med retfærdighed, vil en historisk analyse ofte hjælpe, siger han. Men er alle tre tilgange til retten indbyrdes i konflikt, er der kun ét, der hjælper: an act of imagination and courage, an act of faith. Pragmatisme rækker i hvert fald ikke langt nok som forklaringsramme (det var også Henrik Zahles vurdering. Hans praktiske retsfilosofi var netop ikke pragmatisk, men en refleksion af praktikeres professionelle eftertanke25). Der må en normativ forståelse af retten til (dét har til gengæld længe være Sten SchaumburgMüllers bud26). Berman finder sit normative fundament i noget faktuelt: kristendommen dækker alligevel hele jorden, men hans udfordring er pluralismen, at den kristendom, der alligevel dækker hele jorden, må dele territorium med andre religiøse overbevisninger, og det kan kun lade sig gøre, hvis man anerkender, at man grundlæggende tilhører samme race – og samme Gud. Internet og sms såvel som global opvarmning er en realitet. Lige så vel er det en realitet, at mennesket dækker hele jorden. Det samme menneske. Det er, mener Berman, kun ekstremister, der kan være uenige i, at menneskehedens formål er at skabe gode rammer om livet gennem et verdenssamfund. Her spiller retten en altafgørende rolle. For økonomien – men også for sport, kunst, kultur, uddannelse, rejser etc. Retten, vel at mærke, i en retfærdig udgave. En økumenisk kristen retsfilosofi. Berman tøver ikke her – og giver ingen bud på, om han så finder, at en sådan økumenisk kristen retsfilosofi, der giver begreber til den levede virkelighed, skal opstå i konkurrence til jødisk og islamisk retsfilosofi; om den skal give sprog til den sekulariserede virkelighed, vi lever i, og dermed være bevidstgørende på trods af totalt mangel på viden om  25 Henrik Zahle, Praktisk retsfilosofi, Christina Ejlers’ Forlag, København 2005. 26 Sten Schaumburg-Müller, “Kritik af den rene retspluralisme” i samme & Bodil Selmer, Retlig mangfoldighed. En fælles udfordring for retsvidenskab og antropologi, Jurist- og Økonomforbundets forlag 2003, s. 45-70.

RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=