RSK 9

 forene de tre kilder til retsteoretisk tænkning i en integreret økumenisk retlig tænkning, kan vesten få sin retsteori tilbage, er hans bud. Og, er hans andet bud, det er nødvendigt, for vi er på vej mod et verdenssamfund, hvor det gør en forskel, at der er en religiøs tænkning bag retten. Og her sker noget interessant – for selvom han opfatter sig som en kristen tænker, vil han have alle religiøse filosofier med ind i projektet. Bermans pointe er, at en historisk betragtning vil opdage, at rettens er og rettens bør er to sider af samme skattens mønt. Og pointen styrkes yderligere ved at sige, at det ikke blot er de normative værdier og den politiske legitimitet, men rettens fortællende tradition, som tilsammen skaber retten. Men Bermans kunstgreb er da at korrelere disse tre begreber – will, reason and memory, dvs. det målrettede valg, den intelligente, vidende forståelse og sansen for tiden i fortid, nutid og fremtid – at kombinere disse tre begreber med den kristne tre-enigheds-tanke; samt (med Jürgen Moltmann, det er Bermans reference, jeg har ikke gået den efter) at sætte hele denne tre-enige retsforståelse i relation til statsbegrebet. Sophie van Bijsterveld, professor i Tilburg, centralt placeret i OSCE og en af Europas førende religionsretseksperter, vil undersøge, hvordan demokratiet og the Rule of Lawforandrer sig, når nationalstatens trone bliver tom.24 Også hun ser altså en verdensret udvikle sig og hendes bud er, at den må videreudvikle forfatningstraditionerne fra statsdannelserne: transparens (eller offentlighed i betydningen adgang til gennemsyn, indsigt etc., det er traditionen fra trykkefriheden, der tænkes på); ansvarlighed; en ny magtdeling, hvor magtkoncentration i institutionerne kombineres med spredning af funktionerne ud i mange forskellige institutioner; samt responsiv dialog. Kombineres de to forskere med fingeren på pulsen, ser vi, at alle institutioner skal vise ansvarlighed i form af målrettede valg, viden og sans for tiden gennem transparent responsiv dialog. Berman vil 24 Sophie van Bijsterveld, The Empty Throne. Democracy and the Rule of Law in Transition, Lemma, 2002.

RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=