Eller, med Pamela Slotte: “Det primärt normerande för våra medmänskliga relationer är därför inte vissa juridiska och moraliska normer, utan i själva verket det möte där vi står öga mot öga med varandra konfronterade med vår gemensamma mänskliga bräcklighet och vårt behov av ömsesidigt stöd.”21 Det er nok i stort omfang menneskerettighederne, der aspirerer til at skabe en fælles, bagvedliggende ethos for den konkrete retsanvendelse. Derfor stilles også mange spørgsmål om teologiernes betydning for retsopfattelsen som et spørgsmål om teologiernes indflydelse på og bagvedliggende legitimering af menneskerettighederne. Og derfor kræves stadig, i det habermasianske Europa, at teologierne lader sig oversætte til et fælles, politisk eller retligt sprog, før de indgår i en retlig analyse. Men de amerikanske teoretikere går videre, og af dem går vel Harold Berman længst.22 Han er dén teoretiker, der står bag hele Emory Law School’s law&religion-projekt. I den seneste udgivelse derfra, afslutter han en sider lang antologi om forskellige katolske og protestantiske opfattelser af ret. Her indleder han med at diskutere væsentlige fejl i vestlig retsteori – dels i almindelighed, dels hos de kolleger, hvis arbejde han skal afslutte. Den indledende fejl, han påpeger, er, at hans kolleger alle har skabt en adskillelse mellem (katolsk) naturret, (protestantisk) positiv ret og en historisk opfattelse af retten. De må holdes sammen, først da får man et helhedsbillede, slår han fast.23 Berman udvider imidlertid perspektivet fra kirkeretten til en kristen-økumenisk begrundet retsteori for hele retten: kun ved at 21 Pamela Slotte, Mänskliga Rättigheter, moral och religion. Om de mänskliga rättigheterna som moraliskt och juridiskt begrepp i en pluralistisk värld, Åbo Akademis förlag 2005, s. 419. 22 I det følgende trækkes på Harold Berman, ”An Ecumenical Christian Jurisprudence” i John Witte Jr. & Frank S. Alexander, The Teachings of Modern Christianity on Law, Politics & Human Nature, Vol. 1, s. 752-764, Columbia University Press, New York 2006. 23 I meget, meget stor ydmyghed tillader jeg mig her at henvise til afslutningskapitlet i min afhandling: Kirkeret mellem stat, marked og civilsamfund, hvor jeg netop pegede på, at kirkeretten måtte trække på alle disse tre sider af retten. Også jeg har udvidet perspektivet til en generel retsforståelse i “Konstruktion af ret”, trykt i Dreyer Hansen og Sehested (red), Konstruktive bidrag. Om teori og metode i konstruktivistisk videnskab, Roskilde universitetsforlag, 2003, s. 232-274.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=