RSK 9

 heller ikke når det drejer sig om – især for teologer – et så følsomt område som udøvelse af læredisciplin for gejstlige”.17 Pointen er imidlertid, at begge disse forståelser af retsteologiens funktion – at den bidrager til at fastslå, hvad der skete; og at den bidrager til at foreslå, hvad der bør være den retlige afgørelse – opretholder et skarpt skel mellem rettens autoritative tekster og teologiens autoritative tekster – også i sammenhænge, hvor teologiens autoritative tekster fører til en retlig afgørelse.18 At ‘en retsforståelse må bygge på konkret praksis’19 er jo rigtigt nok, men hvor meget hjælper det, når vi ønsker at få øje for, om teologien har betydning for kernen i en retlig afgørelse? Det essay, jeg netop har citeret, udkom i bogenOmsorg for Retfærdighed,20 men man tager grumme fejl af dens anliggende, hvis man tror, den legitimerer en ny naturret. Det handler ikke om at retsteologien skaber en retfærdig praksis – det handler om, at man i praksis må søge retfærdigheden, bl.a. ved teologiens hjælp. For det er jo spørgsmålet, der rejser sig, når der efterspørges teologiske normer af betydning for retten. Her er vi ude over teologiske analyser af den virkelighed, retten vil regulere eller teologiske forslag til retspolitiske løsninger generelt eller konkret. Her er vi inde i konkrete, teologisk begrundede bud på retlige løsninger. Altså bud, ikke på hvad der bør være gældende ret, men på hvad der er legitim gældende ret. Derfor hjælper det faktisk at få øje for den religiøse praksis, som retten ved hjælp af teologien skal udvikles i samspil med. 17 Citeret fra o.a. s. 453 18 Kristine Garde vil dog lade begge sæt af autoritative tekster indgå i en retlig afgørelse, når den drejer sig om gejstlige læresager. De videre teoretiske implikationer bliver spændende at følge. 19 Henrik Zahle, “Retfærdighed i Praksis”, Lisbet Christoffersen, Hans Gammeltoft-Hansen og Theodor Jørgensen (red.): Kirkeretsantologi 2004 – dansk kirkeret i europæisk belysning -, Selskab for Kirkeret, Kbh. og Århus 2004, s. 44. 20 Henrik Zahle, Gyldendal København 2003. Retsteologi og rettens trylleri

RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=