på, hvad der er gældende i retlige spørgsmål med den teologiske verden som empirisk felt. I denne sammenhæng defineres retsteologi som “den teologi, der anvendes i retlige – og det vil først og fremmest sige kirkeretlige – sammenhænge.”16 Det understreges, at der er tale om en teologisk, ikke en retlig disciplin. Formålet er at få beskrevet et teologisk begrebsapparat, der skal gå i samspil med retsreglerne med henblik på produktion eller anvendelse af retlige normer på det kirkelige område. Retsteologiens hovedopgave er således at give en faglig argumentation for en ændret regulering eller for en retlig løsning. Det anføres, at retsteologi som videnskabelig beskæftigelse ikke er det samme som kirkeretspolitisk argumentation. I en (kirke) retspolitisk argumentation skal der således tages bredere hensyn, også til tros-argumenter, der ikke kan belægges videnskabeligt. Der er to teoretiske modeller til rådighed for denne udvikling af begrebet retsteologi i dansk kirkeret. Dels kan retsteologien som anført forstås som et rent empirisk bidrag, der skal bruges til at fastlægge sagens faktum – hvad skete der, og hvordan skal vi forstå det, der skete. Dels kan retsteologien bruges lidt bredere til at foreslå, hvad der bør være den retlige afgørelse. I den forstand er retsteologien i dansk kirkeret udviklet til at være normativ. Man anvender direkte udtrykket dobbelte normsystemer og mener, at det teologiske normsæt og det juridiske går i samspil – men det teologiske normsæts rolle er højst at foreslå, hvad der kunne blive afgørelsen. Endelig har Kristine Garde – inden for denne forståelse – vendt spejlet om og påvist, at retsteologien også har en opgave som en i en vis forstand juridisk hjælpedisciplin, “for så vidt som den kan bidrage til at skabe større forståelse blandt teologer for, at retsteologiens tilknytning til kirkeretten ikke undergraver de teologiske normer, 16 Preben Espersen, Kirkeret. Almindelig del, 2. udgave, Jurist- og Økonomforbundets forlag, København 1999, s. 12 ff. Kristine Garde bestemmer med Jørgen Stenbæk på samme vis retsteologi som en teologisk disciplin, præget af teologiske metoder, og dermed tillige af den almindelige teologiske metodedebat, Læresager, s. 451.
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=