nævne. Juridisk kunne man tematisere den samme overvejelse som et spørgsmål om, hvorvidt sagen skulle afvises, fordi retten ikke var kompetent til at behandle og i retlige former fastslå teologiske normer. Argumentet kunne være, at der var tale om et område inden for religionsudøvelsens kerne, som det almindelige samfunds fælles retlige institutioner ikke skulle involveres i. Men det argument bringer ikke stoffet uden for en retlig sfære – det bringer blot, hvis man følger argumentationen, stoffet væk fra de fælles, offentlige retlige institutioner og ind i det private, retlige rum, men stadig retlige, så længe der ønskes en tjenstlig sanktion mod præsten. Endelig kunne argumentationen om, at teologien ikke skal bringes i anvendelse i retten bruges som argument for, at sagen ganske vist skulle tages i behandling, men først måtteoversættes til juridiske normer. Det ville f.eks. kunne ske ved at tematisere spørgsmålet om præstens afskedigelse, ikke som et spørgsmål om den rette dåbsforvaltning, men om, at han ikke havde overholdt et ikke åbenbart ulovligt påbud fra sine foresatte om at døbe de børn, der blev bragt til ham, uden betingelser.15 I denne tankeform opretholdes et skarpt skel mellem, hvad der anses for teologisk og juridisk autoritativt. Det teologisk autoritative lægges herefter uprøvet til grund i den juridiske bedømmelse af sagforholdet. Her er retten, igen med Henrik Zahle, helt af-fortryllet. Fortolkningen bliver til politik. Rettens kilder anvendes ikke, for at nå frem til resultatet – resultatet besluttes, og rettens kilder legitimerer resultatet ved at blive skrevet ind i beslutningsgrundlaget, de bestemte kilder frem for nogle andre. Dansk kirkeretlig tradition er blevet genudviklet i de seneste 25 år – og hovedlinien i denne diskurs har bygget på den retlige fortryllelse om at skabe ét, sammenhængende modsigelsesfrit rum, der giver svar 15 Det var tilfældet i en række sager i 1970erne, hvor ansættelsesmyndighederne netop forsøgte at fastholde sagerne somrent forvaltningsretlige, dvs. uden plads til en teologisk analyse af, om begrundelsen for dåbsvægringen havde hjemstedsret i kirken. Jeg har behandlet dem i en utrykt juridisk specialeafhandling: Folkekirkens administrative struktur beskrevet og vurderet med særligt henblik på præstens status specielt på grundlag af præsteløftet. Eksemplificeret ved problemer omkring dåbsforvaltningen, København 1978
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=