indgå i et reflekteret grundlag for religionsretlig forskning og undervisning. Henrik Zahle forklarer i en vidunderlig lille tekst,12 hvordan rettens fortryllelse baserer sig på, at fortolkeren bygger sit resultat på autoritative tekster, der tolkes ind i en harmonisk enhed og som har deres oprindelse i et fælles ophav. Kun den afgørelse, der bygger videre på denne fortryllelse, kommer til at fremstå som autoritativ. Andet materiale end det autoritative, kan, som Zahle fremhæver, i denne fortryllede forståelse af retten, ikke have samme karakter – andet materiale er muligvis slet ikke relevant i denne fortryllede retlige sammenhæng eller også er det i hvert fald ikke autoritativt. I en fortryllet, f.eks. retsrealistisk eller retspositivistisk nordisk retsopfattelse. I denne klassiske retsopfattelse ligger således tillige en forestilling om muligheden af en klar sondring mellem ret, sag og fortolker/ fortolkning. De autoritative tekster, tolket ind i en harmonisk enhed og udgående fra et fælles ophav – dét er retten. Fortolkeren er teoretisk eller praktisk arbejdende med et konkret retstilfælde. Og det konkrete retstilfælde, dét stammer fra en konflikt i den levede, virkelige virkelighed. Et begreb somretsteologi bunder i en forestilling om, at andet end rettens autoritative kilder har betydning for en konkret, retlig afgørelse i et givet tilfælde. I begrebet ligger, at dette andet i givet fald kan være teologi, teologiske normer, teologisk adfærd. Nu er det jo indlysende, at teologi, teologiske normer og teologisk adfærd kan have betydning for retten i endog ganske bemærkelsesværdige retssager. Allerede det forhold, at en retssag drejer sig om et teologisk spørgsmål,13 gør teologien relevant for retten. Det forhold, Retsteologi og rettens trylleri 12 “Den fortryllede ret: Fortolkning af autoritative tekster” i Modéer (red.): Senmodernitetens historiska och komparativa konstruktioner, (Pufendorfseminariet III) Lund 2006, Corpus Iuris Förlag 27-47. 13 De to sager, Kristine Garde refererer i To læresager i Folkekirken, Jurist- og Økonomforbundets forlag København 2006 er netop karakteriseret ved at dreje sig om teologiske spørgsmål. De
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=