RSK 9

 de religiøse formuleringer opprioriteres væsentligt. Det er i den akademiske teologi, den private og individuelle eller institutionaliserede religiøsitet omformes til samfundsmæssigt bæredygtige normative bidrag. Der er således behov for mere akademisk teologisk arbejde med både lutherdommens, andre kristne teologiers, men også de øvrige religioners normative strukturer og værdier. Samtidig er mange nye, unge forskere dukket op med nyformulerede problemstillinger og ændrede perspektiver, til dels påvirket af de delanalyser, der er fremlagt undervejs i denne pilgrimsvandring. De tager ikke deres udgangspunkt i en nordisk luthersk statskirkelighed, men i en selvfølgelig religiøs pluralisme og individualisme. De tager heller ikke udgangspunkt i en sekularistisk udskillelse af de religiøse normer fra individers og samfunds rum, men i en selvfølgelig erkendelse af, at religiøse normative strukturer har betydning for den fremtidige, politiske konstruktion af ret og samfund. De tager end ikke afsæt i menneskerettighedernes immanente religiøsitet, men tager menneskets værdighed som det selvfølgelige udgangspunkt for en forhandlet analyse. Ved dette meget nordiske endemål skal det diskursive bygningsværk, der er konstrueret undervejs, institutionaliseres. Her er begrebsdannelsen af afgørende betydning. En ændret virkelighed skal fanges ind og holdes fast, skal begribes. Samtidig skal begrebsdannelsen respektere, acceptere, bygge videre på eller ændre de teoretiske forståelser af det felt, der skal gribes. En begrebsdannelse kan blive forældet, simpelthen fordi den er struktureret til en anden empirisk virkelighed. Den kan også blive forældet, fordi de omgivende teoretiske struktureringer tænker i andre baner. I denne artikel vil jeg at diskutere et begreb, der både i svensk og dansk udvikling fra kirkeret til religionsret har spillet en central rolle, nemlig begrebet retsteologi. Jeg vil undersøge, om dette begreb fortsat kan rumme den ændrede empiriske og normative virkelighed. Begreber

RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=