mere velstillede horgere, kehma'nd og \ ivrthusholdere, ha\ de rad til at tore pri\atretlige tra:tter, og disse sager handlede of'te om storre garldsbelob. Retssystemet ble\ således mere kompliceret, men retspraksis imodekom taktisk retssvstemets problemet. Således tremgår det med al tvdelighed at retsprotokollerne tra politiretten, at også tor den ink\ isitoriske proees ble\ indtort, udin ttede man politimesterens centrale rolle i opklaringsarbejdet til at sn rke domstolens rolle ot ertor torbr\derne. Ligeledes ser man, at politiretterne an\endes til nedsa:ttelse at sagsbehandlingstiden i strattesager. Således ble\' adskillige mindre tyveritorseelser alene pådomt ved politiretten, og kom aldrig tor bytinget, h\-or de ellers retligt horte hjemme. /Kndringerne \ed indtorelsen af forligskommissionerne i slutningen at i7oo-tallet er imidlertid der, h\ or man for ahor ser konsekxenserne at det professionaliserede retssvstem. Man ha\de i i>ooog i6oo-tallet set en masse sager bli\e bragt for bvtinget, der må betragtes som mindre tx ister. (ia:ldssager om mindre belob, lereskra.mkelser, mindre xoldssager. Sagerne blev lt)st ofte ved förlig, og sagsbehandlingstiden \ar ganske kort. Disse sagstx per forsvinder ud af underretterne gennem i-oo-tallet sidelobende med at sagsbehandlingstiden er stigende ogsagsomkostningerne xokser. Da toligskommissionerne kommer til, ser man imidlertid den samme tvpe sager som i i>oo- og i6oo-rallet i stigende omfång, og torlig kan i de tleste tilfa-dde etableres. Man må således konstatere, at kontlikterne ikke forsx andt, tolk bragte dem blot ikke larngere op i underretterne. Rrotessionaliseringen at underretterne medforte således, at retsSN Stemet blev mere utilgsengelig for almindelige mennesker og deres mindre kontlikter. Da hegdommere kom til igen i forligskommissic)- nen, og parterne repra^senterede sig seh dukkede de mindre kondikter op igen. 72
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=