polirisagcr. \cd ar hvfogeden oxertog horgiiiesrorenihedet bortfaldr dennc deling naturligt, og de konkurrende retter fbrsxandt i k0hsta.’derne. Ibidelig er forligskoniniissionernes protokoller undersogt. I lygs” ble\ forligskonimissionerne indfort i Danmark i håb om at bringe de pri\ atretlige sagers brngde og antal ned. Således skidle alle pri\ atretlige t\ ister fbrsoges torligt \'ed kommissionerne med to Itegnia:nd som torligskommissa;rer, for disse kunne rejses \ ed b\’tinget. 'Ib a.’rsnittene ligger nogenlunde fordelt o\ er 1700-taller, og gi\ er således en förnuftig spredning. Retsprotokollerne er således her ikke ble\et best for at f'lnde sa:rlige strafferetlige oxerseelser, for at se på gaddssager, eller for at \ urdere k\ indernes status ved retterne, som karakteriserer så mange andre undersogelser af dombogsmaterialet. Derimod undersoges dombogerne for \ idnesb\ rd om byfogedens rolle i sagerne, hvordan doniypruksis vav, Inordan udvikledes pnemisseme for en kendelse, Inor akti\ t deltog byft)geden. S\ arer de problemer bvfogederne sel\’ definerede i deres horingssxar til eentraladministrationen ox erens med, det der kan la:ses ud af dombogerne.^ I dentxe förbindelse far professionaliseringen også en anden betvdning. Den skriftlige procedures indtog xed underretterne, prokuratorernes tilsxarende juridisk kendskab. Prokuratorernes ex ner til at bruge processen til fordel for deres klient sa.’tter i den akkusatorisk procesfbrmdommerne i en bandlingslammet situation, hx or de stort set ikke kan gore andet end sagernes retsmode efter retsmode med kontinualstirx ninger, kontrastx’x ninger og ex indelige skriftlige indbeg og modindbrg, der skulle beses og påskrix es af retten. Undersogelsen må konkludere, at retssx stemet xed underretterne op gennem i-oo-tallet led under en stadig professionalisering og komplicering af de enkelte retstx ister. Konsekxensen blex', ar kun de 71
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=