ja, så hle\ der heller ikke nogen sag. 1 i‘'oo-tallet hlixer inan sinn hekendr på europseisk plan mere og mere klar over detre problem, og også i Danmark når man til den opfattelse, ar statsmagten har en tdrpligtelse til at se den skyldige i en fbrhrvdelse retsforfulgt og straffet. 1 I7^ i kom en forordning, der for forste gang gav dommeren en helt anden aktiv rolle i både sagerne undersogelse og pådommelsen. Man går i straftesager ov er til det inkvisitoriskt' princip, i de sager, man kalder äclinkvctit sagcr. Det akkusatoriske princip eksisterede fortsat, men det inkv isitoriske v ar på vej frem. Retssvstemet sktdle gores mere effektiv t. Det er imidlertid centralt at forstå, at denne udv ikling fra akkusatorisk til inkv isitorisk proces forlob meget langsomt, og kan netop folges i retspiraksis ved at l^ese dombogerne fra disse udvalgte sjsellandske kobstirder. Det var virkelig en langsom proces, der kunne varriere fra Linderret til underret, afhamgig ikke mindst af den enkelte dommers evne til at stv re sit retslokale. Retspraksis 1 anden del af afbandlingen er der företaget nogle rzvm;///gen-nem dombogsmaterialet for at undersoge domspraksis over tid. d'v arsnittene er lagt i de år, hvor byfogeden overtog borgmesterposten i kobstaden. Det har givet seks tvarsnit, hvor både dombogerne fra bvtinget og rådstueretten er undersogt, for at undersoge de umiddelbare konsekvenser af byfogedens overtagelse af borgmesterposten, og disses betvdning for retsudovelsen. Ligeledes er politiprotokollerne studeret, fordi bvfogeden her skulle fungere som politimester og offentlig anklager, mens borgmesteren var dommer i 70
RkJQdWJsaXNoZXIy MjYyNDk=